You are here

Roskilde Kommunes Erhvervs- og turismeservice i udbud

Af Kristian Karstoft
Roskilde Kommune har besluttet at sende opgaven med at få løst kommunens erhvervs- og turismeservice for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2021 i et offentligt udbud.

Opgaven er siden 2013 blevet løst af Erhvervsforum Roskilde og før dette i det tværkommunale samarbejde mellem Lejre, Ringsted og Roskilde Kommune gennem organisationen Zealand Business Connection.

Udbuddet har til formål at sikre, at Roskilde Kommune får mest muligt erhvervs- og turismeservice ud af de til formålet afsatte midler samt, at der indgås en gensidigt forpligtende kontrakt med én eller flere operaører, der kan indfri kommunes ambitioner på erhvervs- og turismeområdet.

Udbuddet foretages som et omvendt udbud. Der konkurreres dermed ikke på pris men på indhold. Den årlige samlede kontraktsum er fastsat og beløber sig årligt til kr. 4.300.000.

Tilbudsgiver kan vælge at afgive bud på enten erhvervs- eller turistservice eller på begge opgaver. Roskilde Kommune afgiver selv et kontroltilbud på erhvervsservicen.

Udbudsmaterialet kan rekvireres ved at kontakte Roskilde Kommunes Erhvervsafdeling på 46 31 35 35 eller erhverv@roskilde.dk

Der er tilbudsfrist den 22. december 2017

Dato: 09. November 2017

Senest opdateret:

14. November 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik