You are here

Søg tilskud til implementering af fjernkølingsanlæg

Af Kristian Karstoft
Innovationsfonden søger organisationer og virksomheder, som med fokus på driftsbesparelser og grøn profilering har interesse i implementering af ny fjernkølingsteknik. Med udgangspunkt i initiativet 'Instant Fjernkøling' tilbyder Innovationsfonden tilskud til interesserede deltagere.

'Instant Fjernkøling' er et pilotprojekt, der skal bane vejen for implementering af ny, grøn køle- og klimateknologi, som erstatter dyr elektricitet med billig, lokalt produceret og grøn fjernvarme, der anvender vand som naturligt kølemiddel.

Pilotprojektet giver i 2018 virksomheder og organisationer mulighed for med tilskud at installere en række mindre Instant Fjernkøleanlæg. Projektet henvender sig til det største markedssegment for køling 2,5kW - 25kW på attraktive vilkår.

Tilskud fordeles efter 'først-til-mølle' princippet og efter screening af hver ansøger.

Oplagte forbrugssteder er de mange mindre forbrugere, hvor der normalt installeres/udskiftes lokale varmepumper til køling af kontorer, mødelokaler, butikker, klinikker eller tekniske installationer.

Læs mere om projektet her

For nærmere information om deltagelse kan der rettes henvendelse til:

Lars Munkøe, Direktør, PURIX, www.purix.comlars.munkoe@purix.com og tlf. +45 22 35 31 51

Jess Rowedder, Direktør, SolarCooling, http://solarcooling.dkjess@solarcooling.dk og tlf. +45 22 77 80 80

Henrik Thorsen, Direktør, Cooling Partner, http://cooling-partner.dk/ henrik@cooling-partner.dk og tlf. +45 22 22 67 02

Om Instant Fjernkøling

Fjernvarme er en billig og ren energikilde – nu også til køling. Ny teknologi anvender naturlige kølemidler og fjernvarme som primære energikilde i stedet for elektricitet. 

Energiforbruget til køling vokser stærkt i Danmark, EU og globalt og forventes at stige med 70% inden 2030.

Hovedparten (80%) af de nuværende 140 mill. klimaanlæg, der årligt sælges globalt, er mindre anlæg der, uden undtagelse, anvender elektricitet som energikilde og teknologi, som indeholder miljøskadelige kølemidler. Instant Fjernkøling skønnes derfor at have et stort kommercielt potentiale også i Danmark, hvor behovet for køling stiger hastigt.

Dato: 07. Marts 2018

Senest opdateret:

17. April 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik