You are here

Velmenende midler drukner i puljebureaukrati

Af Lise Hammershøj
Bureaukratiet er enormt, når kommunerne søger midler i statslige puljer. Når pengene først er søgt, skal alle udgifter efterfølgende registreres ned i mindste detalje, ligesom et hav af statusrapporter skal indleveres løbende.

Ældremilliarden og værdighedsmilliarden, som skulle gå til varme hænder i ældreplejen, ender hurtigt med at blive kolde i bureaukratiets navn. Når puljerne bliver fordelt mellem 98 kommuner, skal medarbejdere i samtlige kommuner først bruge tid på at søge midlerne og efterfølgende registrere delresultater, og hvad hver krone er brugt til. Kommunerne bruger mange penge på at få del i de milliarderne.

- Puljernes formål er rigtig gode, men pengene må kunne fordeles mere simpelt og uden unødigt bureaukrati. Hvorfor ikke lægge pengene direkte ind i driftsbudgettet? Staten opretter nye puljer til mange nye projekter, som vi efterfølgende skal søge om at få del i. Vi bruger rigtigt mange mandetimer på at få del i midlerne - timer som går fra vores kerneopgaver, forklarer borgmester Joy Mogensen.

Alene i februar i år godkender Roskilde Byråd bevillinger på i alt 4,4 millioner kroner fra fire forskellige puljer på beskæftigelsesområdet. Kommunen søger små og store bevillinger. På ældreområdet har Roskilde Kommune i 2017 modtaget 39,3 millioner kroner i puljepenge. Pengene er søgt i en række forskellige puljer, og hver eneste ansøgning tager tid. Et eksempel var puljeansøgningerne til nye køkkener på Plejecentret Kastanjehaven.

- Der har været styregruppemøder, skriftlige beskrivelser af køkkenets formål og anvendelse, organisering af projektet og delrapporter med foreløbige regnskaber samt skriftlige anmodninger om rateudbetalinger. Det er jo altså et par måneders arbejde, der er gået med at lave noget, som ikke har noget som helst med at gøre med at bygge køkkenet eller lave god mad til de ældre, siger Joy Mogensen.

Borgmesteren stiller spørgsmålstegn ved, hvad alle de registrerede oplysninger egentligt bliver brugt til, for det ser ikke ud til, at dokumentationen handler om andet end at holde papirmøllerne i gang. Derfor opfordrer Joy Mogensen også til, at staten letter iveren efter dokumentation.

Ved at udmønte pengene direkte, slipper kommunerne også for situationer, hvor en pulje eksempelvis bliver slået op 9. november med en søgningsdeadline 12. december, hvor projektet skal være startet op inden nytår.

- Dokumentationen er vigtig. Vi skal selvfølgeligt kunne godtgøre, hvad vi bruger pengene på, og hvordan projekterne falder ind i formålene, men der må være grænser for dokumentationsdetaljeringen, slutter Joy Mogensen.
 

Dato: 07. Februar 2018

Senest opdateret:

07. Februar 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik