You are here

Workshop om det gamle forsamlingshus i Jyllinge

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Roskilde Kommune inviterer til workshop om, hvordan det gamle forsamlingshus på Bygaden 28 bedst kan anvendes til glæde for Jyllinges borgere. Workshoppen finder sted onsdag d. 23. maj kl. 17.30 til 19.30 i Jyllingehallerne, Planetvej 35, Jyllinge.

Roskilde Byråd har besluttet at åbne muligheden for, at den del af bygningerne, der udgør det gamle forsamlingshus, kan sættes i stand og indrettes til forskellige aktiviteter til glæde for borgerne i Jyllinge.

Resten af bygningerne, den gamle brugs, nedrives i forbindelse med udviklingen af Fjordkilen.

Deltag på workshoppen, og bidrag med dine idéer til aktiviteter, som det gamle forsamlingshus kunne danne rammen om.

På workshoppen vil der blive nedsat en initiativgruppe, der vil være med til at få tingene til at ske.

  • Fra 16 til 17 - inden workshoppen – er der åbent hus i Bygaden 28 i den del, der er emnet for aftenens workshop. Alle velkomne til at se på bygningerne, Bygaden 28.
  • Kl. 17:30 byder borgmester Joy Mogensen velkommen i Jyllingehallerne og sætter rammerne for workshoppen inden gruppearbejdet. Undervejs serveres der en sandwich.
  • Kl. 19:30 siger vi tak for i aften og skitserer kort det videre forløb.

Husk tilmelding senest fredag d. 18. maj på dette link.

Du kan også tilmelde dig på Jyllinge Bibliotek.

Dato: 26. April 2018

Senest opdateret:

26. April 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik