Kort over varmeplanlægningen for Roskilde Kommune
Kortet viser varmeplanlægningen i kommunen. Du kan indtaste din adresse i søgefeltet øverst i venstre hjørne af kortet. Kortet vil angive hvilket område ejendommen på adressen er placeret i. Tekstfeltet nedenfor giver yderligere information om, hvad der gælder for adressen samt kontaktoplysninger om det lokale fjernvarmeselskab.
Obs! Hvis søgefeltet og nogle af farverne fra signaturforklaringen ikke fremgår på kortet, kan det være fordi du bruger en webbrowser, der ikke understøtter funktionerne (fx Internet Explorer). Vi anbefaler, at du forsøger igen ved hjælp af en anden webbrowser (fx Microsoft Edge eller Google Chrome).
Indhold blokeret
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Fjernvarmeprojekter i Roskilde Kommune
Himmelev
Fors er i gang med at rulle fjernvarmen ud i hele Himmelev.
Læs mere om projektet i Himmelev på Fors.dk.
Vindinge
Fors er i gang med at rulle fjernvarmen ud i Vindinge.
Læs mere om projektet i Vindinge på Fors.dk/Vindinge
Veddelev (juni 2024)
Fors er i gang med projekteringen og udbudsprocessen.
Læs mere om projektet i Veddelev på Fors.dk/Veddelev.
Viby (juni 2024)
Fors er i gang med at indsamle de fornødne betingede tilmeldingsaftaler, hos de potentielle kunder i området, som er nødvendige for, at de kan gå videre med projekteringen og udbudsprocessen.
Læs mere om projektet i Viby på Fors.dk/Viby
Jyllinge (juni 2024)
Fors er i gang med at indsamle de fornødne betingede tilmeldingsaftaler, hos de potentielle kunder i området, som er nødvendige for, at de kan gå videre med projekteringen og udbudsprocessen.
Læs mere om projektet i Jyllinge på Fors.dk/Jyllinge
Gadstrup/Snoldelev (juni 2024)
Fors er i gang med at indsamle de fornødne betingede tilmeldingsaftaler, hos de potentielle kunder i området, som er nødvendige for, at de kan gå videre med projekteringen og udbudsprocessen.
Læs mere om projektet i Gadstrup/Snoldelev på Fors.dk/Gadstrup-Snoldelev
Store Valby/Ågerup (juni 2024)
Fors er i gang med at indsamle de fornødne betingede tilmeldingsaftaler, hos de potentielle kunder i området, som er nødvendige for, at de kan gå videre med projekteringen og udbudsprocessen.
Potentielle fjernvarmeområder i Roskilde Kommune (gule områder på kortet)
Disse byområder har byrådet udpeget til potentialeområder for fjernvarme til nærmere undersøgelse inden udgangen af 2023:
- Jyllinge midt
- Viby
- Gadstrup/Snoldelev
- Veddelev
- Gundsømagle (har ikke længere status som potentialeområde)
- St. Valby/Ågerup
Det er det lokale fjernvarmeselskab Fors A/S, der står for at undersøge potentialeområderne med henblik på at udarbejde konkrete projektforslag for fjernvarme, som Roskilde Kommune herefter kan behandle inden udgangen af 2023.
September 2023: Roskilde Kommune har som konsekvens af, at FORS A/S har meddelt, at der ikke er mulighed for at opnå positiv samfundsøkonomi - og dermed en kommunal godkendelse - besluttet at ændre varmeplanen, således at, Gundsømagle ikke længere har status som fjernvarmepotentialeområde.
På Fors' hjemmeside kan man holde sig opdateret og få svar på oftest stillede spørgsmål om fjernvarme:
- fors.dk/fjernvarmeroskilde
BEMÆRK: Udpegningen af potentialeområderne er ikke et udtryk for, hvor der med garanti kommer fjernvarme. Etablering af et fjernvarmeprojekt forudsætter et projektforslag, der er godkendt i henhold til Projektbekendtgørelsen og Varmeforsyningsloven. Godkendelsen af et givent projektforslag kan bortfalde, hvis de fastsatte betingelser og vilkår ikke overholdes (f.eks. at projektet ikke kan opnå en tilstrækkelig høj tilslutningsprocent eller at projektet ikke kan opnå de andre nødvendige myndighedstilladelser og godkendelse).
På baggrund af nærmere undersøgelser, har forsyningsselskabet Fors A/S udarbejdet fem projektforslag for fjernvarmeforsyning af hhv. Veddelev, Viby, St. Valby/Ågerup, Jyllinge og Gadstrup/Snoldelev, som de har indsendt til behandling hos Roskilde Kommune. Nedenfor er kort beskrivelse af den aktuelle status for behandlingen af de respektive projektforslag.
Veddelev (september 2023)
- Aktuel status: Projektforslaget blev godkendt den 29. august 2023.
- Tilrettet projektforslag (inkl. bilag): Projektforslag Veddelev Inkl. Bilag
- Afgørelsesbrev vedr. projektforslag for varmeforsyning af Veddelev: Afgørelsesbrev Vedr. Projektforslag For Varmeforsyning Af Veddelev
- Afgørelse efter miljøvurderingsloven: Afgørelse Efter Miljøvurderingsloven FORS Fjernvarme Veddelev
Viby (november2023)
- Aktuel status: Projektforslaget blev godkendt den 8. november 2023.
- Projektforslag (inkl. bilag) modtaget d. 10. oktober 2023: Projektforslag Viby Inkl. Bilag
- Afgørelsesbrev vedr. projektforslag for varmeforsyning af Viby: Afgørelse Vedr. Projektforslag For Fjernvarmeforsyning Af Viby
Store Valby/Ågerup (november 2023)
- Aktuel status: Projektforslaget blev godkendt den 8. november 2023.
- Projektforslag (inkl. bilag) modtaget d. 10. oktober 2023: Projektforslag Store Valby Ågerup Inkl. Bilag
- Afgørelsesbrev vedr. projektforslag for varmeforsyning af Store Valby/Ågerup: Afgørelse Vedr. Projektforslag For Fjernvarmeforsyning Af Store Valby Ågerup
Jyllinge (november 2023)
- Aktuel status: Projektforslaget blev godkendt den 8. november 2023.
- Projektforslag (inkl. bilag) modtaget d. 10. oktober: Projektforslag Jyllinge Inkl. Bilag
- Afgørelsesbrev vedr. projektforslag for varmeforsyning af Jyllinge: Afgørelse Vedr. Projektforslag For Fjernvarmeforsyning Af Jyllinge
Gadstrup/Snoldelev (november 2023)
- Aktuel status: Projektforslaget blev godkendt den 8. november 2023.
- Projektforslag (inkl. bilag) modtaget d. 10. oktober: Projektforslag Gadstrup Snoldelev Inkl. Bilag
- Afgørelsesbrev vedr. projektforslag for varmeforsyning af Gadstrup/Snoldelev: Afgørelsesbrev Vedr. Projektforslag For Fjernvarmeforsyning Af Gadstrup Snoldelev
Går dit gasfyr i stykker og bor du i et område, der aktuelt er under analyse for fjernvarme, kan du overveje at lease en varmepumpe, indtil der er klarhed om, hvorvidt fjernvarmen kommer til dit område.
Læs mere her på Varmepumper på abonnement | Energistyrelsen (sparenergi.dk)
Områder uden fjernvarmepotentiale i Roskilde Kommune
I de områder, hvor screeningen har vist, at der ikke er grundlag for at etablere fjernvarme med de nuværende rammevilkår, kommer der ikke fjernvarme.
Alternative opvarmningsmuligheder
Du kan derfor i stedet undersøge andre opvarmningsmuligheder til at erstatte dit olie- eller gasfyr.
- Hvis I bor i eksisterende åben lav bebyggelse, opfordrer Roskilde Kommune grundejerforeninger til at drøfte og samles om gode fælles principper for placering af individuelle varmepumper.
Ved evt. fællesløsning opfordres til at søge rådgivning. - Hvis I bor i eksisterende tæt/lav bebyggelse, opfordrer Roskilde Kommune (ejer)foreninger til at drøfte, samles og søge rådgivning om en fællesløsning (fx varmepumpe på eget fællesareal).
Pulje til screening af fælles varmeløsninger
Roskilde Kommune har oprettet en pulje, der kan bruges til at afsøge muligheden for fælles varmeløsninger.
Formålet med puljen er at give støtte til foreninger til rådgiverbistand til indledende screening for muligheden for fælles varmeprojekter i mindre boligområder - som alternativ til individuelle varmepumper.
Læs mere om Puljen til screening for fælles varmeløsninger
Vejledninger om grøn varmeforsyning
- Grøn Omstilling Af Varmeforsyning PRIVATE
- Grøn Omstilling Af Varmeforsyning FORENINGER (Ejer , Grundejer Og Boligforeninger)
Læs mere på Energistyrelsens sparenergi.dk
På Energistyrelsens sparenergi.dk kan du læse mere om de forskellige opvarmningsmuligheder, tilskudsmuligheder samt få rådgivning.
Skal du skifte varmetype? | Energistyrelsen (sparenergi.dk)
Tilskud til skift af varme | Energistyrelsen (sparenergi.dk)
Du kan bestille et energitjek hos Grøn Puls og få vurderet om du kan energioptimere dit hus og hvilken varmeløsning, der passer dertil.
Vi står som kommune altid til rådighed med vejledning i forhold til hvilke regler, rammer og perspektiver der er i de enkelte områder, fx i forbindelse med muligheden for omlægning af varmekilder til grønnere løsninger.
Hyppigt stillede spørgsmål
Hvad betyder det, at der er forbud mod el-opvarmning?
Du må ikke etablere elvarme som hovedopvarmningsform i nye huse eller eksisterende huse med vandbårendt centralsystem.
Vi kan kun i helt særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod elvarme, fx ved forsøgs- og demonstrationsbyggeri.
Forbuddet gælder ikke:
- Eldrevne varmepumper
- Elpatroner i et vandbåret centralsystem
- Eksisterende lavenergi bebyggelse
- Bebyggelse, der allerede har elvarme, når forbuddet meddeles
- Hvis der sker en tilbygning til et hus med elvarme, uden at der etableres et helt nyt opvarmningssystem
- Hvis det pga. byggetekniske forhold vil være uforholdsmæssigt dyrt at installere et centralvarmesystem
- El-radiatorer og el-vandvarmere, der fungerer som supplerende varmekilde, f.eks. til opvarmning af yderrum, loftsrum eller sjældent benyttede lokaler
- Elvarme i sommerhuse, fritidshuse, kolonihavehuse og lignende
Kan jeg få dispensation fra elvarmeforbuddet?
Ja, hvis du bygger et lavenergihus efter det gældende bygningsreglement.
Der kan også være andre helt særlige tilfælde, som f.eks. hvis du opfører et forsøgs- og demonstrationsbyggeri.
Er min elvarme ulovlig?
Energistyrelsen pålagde i 1988 kommunerne af meddele elvarmeforbud for ny bebyggelse i de områder, hvor der enten er kollektiv varme, eller hvor der vil komme kollektiv varme. I 1994 pålagde Energistyrelsen kommunerne af meddele elvarmeforbud for både ny og eksisterende bebyggelse i de områder, hvor der enten er kollektiv varme, eller hvor der vil komme kollektiv varme.
Du kan derfor regne med, at hvis dit hus er bygget tidligere end 1988 og el-opvarmningen blev etableret inden dette år, er det ikke i modstrid med elvarmeforbuddet.
Indtil den 1. januar 2019 var det muligt for kommunerne at meddele tilslutningspligt i fjernvarmeområder.
Hvor er der ikke tilslutningspligt
Det betyder, at det med den gældende lovgivning ikke er muligt at blive pålagt tilslutningspligt i nye fjernvarmeområder, som enten allerede er eller fremtidigt vil blive etableret efter denne dato (1. januar 2019).
Hvor er der tilslutningspligt
For de områder, hvor der var meddelt tilslutningspligt inden den 1. januar 2019 gælder den stadigvæk, medmindre den senere er ophævet. Tilslutningspligten gælder også for nye huse, der bygges i områderne. Tilslutningspligten kan enten være pålagt via en lokalplan eller være tinglyst på din ejendom.
Hvad betyder tilslutningspligt?
Tilslutningspligt betyder, at du har en pligt til at bidrage økonomisk til forsyningsselskabet. Forsyningsselskabet kan altså opkræve en tilslutningsafgift og en fast årlig afgift samt etablere de tekniske anlæg, som er nødvendige for, at din ejendom kan blive tilsluttet kollektiv varme. Tilslutningspligten er ikke en pligt til at aftage varme fra det kollektive forsyningsselskab.
Dispensation fra tilslutningspligt
Som udgangspunkt kan man ikke få dispensation fra tilslutningspligten.
Man kan dog søge om dispensation, når man opfører et nyt byggeri, som overholder krav til lavenergibygninger i Bygningsreglementet. Du skal søge dispensationen, når du søger byggetilladelse. Dispensation fra tilslutningspligten kan gives ud fra en konkret vurdering, og efter høring hos det pågældende forsyningsselskab.
Ingen tilslutningspligt til naturgas 1. juli 2022
Fra 1. juli 2022 er der ikke længere tilslutningspligt til naturgas. Hvis du bor i et område, hvor der har været tilslutningspligt, betyder det, at du nu kan vælge at blive koblet af naturgasnettet uden fortsat at kunne blive opkrævet tilslutningsafgift og en fast årlig afgift.
Til udviklere
I vejledningerne får I information om, hvordan I planlægger grøn varmeforsyning - alt efter om udviklingsområdet ligger inden for det eksisterende fjernvarmenet, i et potentielt udviklingsområde eller ligger uden for fjernvarmeområdet.
Til inspiration indeholder vejledningerne også forskellige eksemplar på grønne fælles løsninger i Roskilde Kommune.
Er min adresse omfattet af tilslutningspligt?
Indhold blokeret
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Til boligejere - tidligere afholdte informationsmøder
I januar 2023 holdt Roskilde Kommune møder omkring varmeforsyning.
Der var informationsmøder henvendt særligt til boligejere med boliger, hvor fjernvarme ikke er eller vil blive etableret.
Fors A/S og Roskilde Kommune holdt også et online informationsmøde henvendt til boligejere, hvor fjernvarme er en mulighed.
Materiale fra informationsmøderne
- Præsentation om varmeplanlægning i Roskilde Kommune (Roskilde Kommune)
- Præsentation om varmeløsninger, energioptimering af boliger og støtteordninger (SparEnergi)
- Præsentation om fjernvarme i Roskilde Kommune (Fors og Roskilde Kommune)
Se uddrag af onlinemødet
Du kan herunder se et uddrag af mødet til boligejere med boliger, hvor fjernvarme ikke er eller vil blive etableret. Her er der oplæg fra kommunens varmeplanlæggere og fra en konsulent fra SparEnergi. Varighed ca. 1 time.
Uddrag af on-line borgermøde for dem, der ikke er i et fjervarmeområde
Baggrund
Aftale om udfasning af gas til fjernvarme
- Lige op til sommerferien 2022 er der indgået aftale om udfasning af gas til fjernvarme mellem KL og regeringen. Se Aftale med KL om klar besked om fjernvarme på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside.
- Roskilde Kommune indgår aktuelt i samarbejde med forsyningsselskaberne Fors A/S og VEKS I/S, for at vurdere om og hvordan aftalen ændrer på ovenstående tidsplan.
Politisk behandling i Roskilde Kommune
- Klima- og Miljøudvalget har behandlet punktet ”Orientering om klar besked til borgerne om udfasning af gas” på møde i september 2022, punkt 158, som kortlægger forløbet med opdatering af varmeplanlægningen, udarbejdelse af projektforslag og udmelding til borgere. Læs Klima- og Miljøudvalgets punkt 158
- Klima- og Miljøudvalget anbefalede på møde i november 2022, punkt 191, at byrådet vedtager, at der arbejdes med mulighederne for at få fjernvarme i flere dele af kommunen. Der er dog en del forudsætninger, der skal være opfyldt for, at det kan lade sig gøre økonomisk.
- Byrådet besluttede den 23. november 2022, at der arbejdes med mulighederne for at få fjernvarme i flere dele af kommunen. Der er dog en del forudsætninger, der skal være opfyldt for, at det kan lade sig gøre økonomisk. Se dagordenspunktet "Grøn varmeplanlægning - opdateret" punkt 267.
Investeringen i fjernvarmenettet skal ses i forhold til hvor meget varme, der kan sælges
For at kunne give et bud på områder, der kan have potentiale for fjernvarme, er det første kriterie, at det skal være byområder, der i dag bruger naturgas.
Herefter udregner man et såkaldt Priotal. Tallet viser, hvor meget det antages, der skal investeres i fjernvarmeledningsnettet i forhold til hvor meget varme, der kan sælges.
Mere præcist siger tallet, hvad der skal investeres i ledningsnettet pr. tilsluttet MWh varmeforbrug.
Jo lavere omkostning pr. tilsluttet MWh, svarende til et lavere priotal, jo bedre økonomi vil der være i at udrulle et fjernvarmenettet i det pågældende område.
Priotallet regnes ud efter, at der bliver fuld tilslutning til fjernvarme i områderne, hvilket i sig selv er en faktor, som har stor betydning.
Desuden ses der kun på byer med over 200 potentielle kunder og med et estimeret varmebehov på over 10.000 MWh – inkl. bygninger, der bruges til erhverv, institutioner osv.
Priserne, der regnes med, er 2.500 kr./m for stikledninger og 4.500 kr./m for gadeledninger. Disse priser indeholder de samlede omkostninger for etablering af et fjernvarmenet.
Er der under 200 potentielle kunder nærområdet, er løsningen individuelle varmepumper eller en fælles løsning, hvis man fx bor i tæt-lavt byggeri.
For Roskilde Kommune er der fundet disse priotal:
- Jyllinge 5.941. Skitseprojekt/projektforslag vil afgøre muligheden for at gå videre med fjernvarme i 2023.
- Gadstrup 6.281. Skitseprojekt/projektforslag vil afgøre mulighed for at gå videre med fjernvarme i 2023.
- Veddelev 6.615. Skitseprojekt/projektforslag vil afgøre muligheden for at gå videre med fjernvarme senest februar 2023.
- Store Valby- Ågerup 6.863. Skitseprojekt/projektforslag vil afgøre mulighed for at gå videre med fjernvarme i 2023.
- Gundsømagle 6.875. Skitseprojekt/projektforslag vil afgøre mulighed for at gå videre med fjernvarme i 2023.
- Viby 6.973. Skitseprojekt/projektforslag vil afgøre muligheden for at gå videre med fjernvarme i 2022.
Når priotallet er mellem 4.000-7.000, er der usikkerhed, om fjernvarmen kan betale sig, og der skal derfor en nærmere analyse til for at afklare det.
Hvis priotallet er over 7.000, viser erfaringen, at der umiddelbart ikke er økonomi i at etablere fjernvarme
Roskilde Kommunes mål er, at fjernvarmen skal være CO2-neutral i 2030 og at al varmeforsyning skal være CO2-neutral i 2035.
På nuværende tidspunkt er der fjernvarme i Svogerslev (Svogerslev Fjernvarme) og det meste af Roskilde by (Fors A/S).
Kontakt dit varmeforsyningsselskab
Kontakt Klima- og Energiteamet
4000 Roskilde
Mandag - fredag | 9 - 14 |
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage. |