Viby

Udviklingen af nye boligområder sker ud fra, at Viby skal kunne tilbyde et bredt udbud af boformer, så man kan blive boende i byen hele livet og gennem forskellige livsfaser. Livet i Viby bymidte skal understøttes og forstærkes i takt med at byen vokser.

Viby Sj.

Med store boligprojekter undervejs både på Skousbo, i bymidten og i Viby øst vil der ske en markant vækst i Vibys befolkningstal de kommende år.

Boligudviklingen er en vigtig del af den samlede fornyelsesindsats i Viby, der sammen med en revitalisering af Viby bymidte skal skabe grundlag for ny dynamik og udvikling i byen. I efteråret 2021 blev fælleshuset Cosmos, Vibys nye bibliotek, borgerservice, lokalarkiv og kulturhus indviet. Cosmos er en dynamo, der skaber liv og energi i Vibys bymidte, og et samlingspunkt for alle byens og omegnens borgere på tværs af alder og interesser.

Vibys skal også fortsat hænge sammen trafikalt, i takt med, at byen vokser, og i disse år sættes fokus på tilgængeligheden til Viby Station, trafikafvikling på tværs af byen, sikre skoleveje samt tiltag, der kan fremme den bæredygtige mobilitet. På samme vis skal rekreative grønne områder bindes bedre sammen med hin­anden og med byen. De kommende år sættes fokus på øget biodiversitet, god tilgængelighed samt forbedrede faciliteter for bevægelse i naturen.

Viby bymidte

Viby bymidte

Centralt i Viby bymidte opføres byens nye bibliotek, borgerservice, lokalarkiv og kulturhus; Cosmos. Cosmos er en del af strategien for at skabe en attraktivt og levende bymidte i Viby, hvor også gader og byrum får et generelt kvalitetsløft.  

Læs mere på vorescosmos.dk

Viby Øst

Viby Øst

Viby Øst får plads til naturudvikling, idrætsfaciliteter og mere end 300 boliger i de to nye bydele, Langdyssegård og Kavsbjerggård.

Her vil idræt, regnvand og naturen danne ramme for borgernes hverdags- og fritidsliv. Det vil også danne ramme for naturudvikling med plads til en rig flora og fauna.

Gå til roskilde.dk/vibyøst

Skousbo - nyt kvarter i Viby

Skousbo - nyt kvarter i Viby

Skousbo bliver en moderne bydel i Viby med plads til fællesskaber og udfoldelsesmuligheder både i forhold til naboer og til landskabet. 

Når Skousbo er færdigbygget vil der være ca. 950 boliger i flere forskellige boformer, bebyggelsestyper, fællesfaciliteter, landskaber og arkitektur.

Gå til roskilde.dk/skousbo

Publikationer

Handleplan for Viby Sj. 2024 - 2027

Handleplanen beskriver de initiativer, aktiviteter og anlægsinvesteringer som Roskilde Kommune, i samarbejde med lokale borgere og aktører, vil igangsætte de næste fire år. Indsatserne er en del af realiseringen af Udviklingsprogram for Viby Sj., som blev politisk vedtaget i 2014.

Handleplan Viby 2024-2027

Planen omhandler området syd for Roskilde Lufthavn og dækker de største byer, Viby og Gadstrup, en række landsbyer og det åbne land.

Download: Trafik- og Mobilitetsplan for Roskilde Syd

Udviklingsprogram for Viby Sj.

I programmet har vi sammen udpeget Vibys udfordringer, fundet byens visioner samt defineret de nødvendige indsatsområder – og det både for den fysiske planlægning og for byens sammenhængskraft. For begge dele er vigtige ingredienser i en moderne by i udvikling.

Download: Udviklingsprogram for Viby Sj.

Viby Sjælland blev udnævnt til en af Roskilde Kommunes første Zebrabyer i 2013 af Roskilde Byråd.

Zebraby-projektet handler om at udvikle områder gennem gode idéer og samarbejde på tværs af lokalområdet.

Læs mere om Zebraby-projektet i Viby Sjælland. 

Kontakt Plan og Udvikling

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Mandag - fredag 

9.00 - 14.00

Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage.