You are here

Vielse i det fri

Sol, sommer og Bryllup i Roskilde. Sig ja til din udkårne under åben himmel.

Drømmer du om et bryllup i en af Roskildes grønneste oaser? Eller med udsigt til havn og fjord? Hvis du og din partner skal giftes i år, sørger Roskilde Kommune for en romantisk og uforglemmelig vielse i det fri: 

  • Lørdag den 26. maj  2018 kl. 11 i Byparken
    Giftefoged er Borgmester Joy Mogensen
     
  • Lørdag den 23. juni 2018 i Tømmerhaven ved Frederiksborgvej
    Giftefoged er 2. Viceborgmester Lars-Christian Brask
     
  • Lørdag den 25. august 2018 i Folkeparken
    Giftefoged er 1. Viceborgmester Poul Andersen

Alle 3 dage starter vielserne fra kl. 11. Hvert par har egen tid.  Der er et begrænset antal pladser, så reserver en tid allerede i dag. I behøver ikke at have sendt en ægteskabserklæring inden reservation. Dog skal I sende digital Ægteskabserklæring  i god tid (2 måneder) før vielsen.  Bemærk for vielser i det fri i august måned er fristen allerede i maj måned. Der er ferieafvikling i juli måned, hvor der ikke sagsbehandles.

Send en mail til vielse@roskilde.dk. Her skal I oplyse jeres fulde navn, fulde adresse samt hvilken af de tre datoer, I ønsker at blive viet. I vil modtage en mail, som bekræfter, om I har fået en plads.

Læs mere om vielse, regler for ægteskabserklæring og navneændring.

Spørgsmål og svar

  • Det praktiske

    • Der er et begrænset antal pladser, og de tildeles efter først-til-mølle-princippet
    • Vær opmærksom på, at du ikke kan reservere et bestemt tidspunkt, men blot en dato
    • Du skal selv stille 2 vidner
    • Kommunen kan desværre ikke bestemme over vejret, men vi sørger for pop-up pavilloner i tilfælde af regnvejr
  • I hvilken rækkefølge skal vi gøre hvad?

    1. I skal reservere en plads til en af de ledige datoer på vielse@roskilde.dk
    2. Når I har fået en mail, som bekræfter, at I er blevet tildelt en plads, skal I sende en ægteskabserklæring digitalt.
    3. Hvis den ene eller I begge ønsker at ændre navn i forbindelse med vielsen, skal I også ansøge om navneændring.

Senest opdateret

05.02.2018