You are here

Vild Pastinak er den ”nye” brændenælde

Mødet med plantens saft kan give smertefulde, eksemlignende udslet. Det sker, hvis kombinationen af hud og plantesaft udsættes for sollys.

Vi kender alle brændenælden – og holder os på afstand. Vi kender efterhånden også den giftige Kæmpe Bjørneklo og ved, at vi skal bekæmpe den. Men den Vilde Pastinak er vi ikke særligt opmærksomme på. Mødet med den op til to meter høje plantes saft kan give smertefulde, eksemlignende udslet på både arme, ben og hænder. Det sker, hvis kombinationen af hud og plantesaft udsættes for sollys.

Vild Pastinak tilhører skærmbladplanterne, og den indeholder – ganske som den giftige Kæmpe Bjørneklo – giftstoffet furanocumarim. Koncentrationen af giften er ikke så stærk som hos Kæmpe Bjørneklo, men der er alligevel grund til at omgås Vild Pastinak med forsigtighed.

Skulle man være så uheldig at få plantesaft fra pastinakken på sig, er det vigtigt, at man skyller huden grundigt med vand, og derefter skal man undgå at udsætte huden for sollys i op til en uge. På den måde mindskes risikoen for, at huden bliver rød, irriteret og fyldt med væskefyldte blærer.

Giften findes i hele planten, både stængel, rødder og blomster.

Den gulblomstrende plante ligner ikke umiddelbart andre planter i naturen, og den er derfor let at se blandt de andre vildtvoksende planter.

Pastinakken er en grov gulgrøn skærmplante. Dens blomster er gule, modsat de fleste andre vilde skærmplanter, som har hvide blomster. I sommerperioden, ser den meget gulgrøn ud, også selvom den ikke er i blomst. Den har en meget furet stængel, som adskiller den fra fx. skvalderkål.

Planten er en til to meter høj, med op til 40 cm lange blade. Stænglen er glat, kantet eller furet.

Den type pastinak, som vokser i naturen, er ikke den samme som de velkendte rodfrugter, pastinakrødder, vi spiser. Rodfrugten pastinak er forædlet til at have store spiselige rødder med en mild og sødlig smag. Den vilde variant derimod har en mindre pælerod, som ikke er spiselig.

Vild pastinak kan findes langs veje og skråninger, åbne områder og på agerjord, og den er særligt udbredt i det østlige Danmark.

Pastinak er en invasiv plante, som er uønsket i den danske natur. Den stammer oprindeligt fra Sydeuropa, og blev i middelalderen indført af munke som foderplante.

Udryddelse af pastinakken kræver en vedholdende indsats over flere år, da ingen planter må nå at sætte spiredygtige frø.

Roskilde Kommune har fået nogle henvendelser fra borgere, som har fået udslæt fra den vilde pastinak.

Der vokser faktisk vild pastinak så mange steder i kommunen, at det ikke er realistisk at forsøge at udrydde den. Det vil være dårlig brug af skatteydernes penge.

Det bedste kommunen kan gøre er, at informere om, at her er en plante, som vi skal være forsigtige med. Vi skal lære at gå uden om dem, på samme måde som vi helt automatisk går uden om brændenælder. På kommunens egne arealer forholder vi os til vild pastinak som et lokalt problem.  Hvis der f.eks. er indrettet et areal i en park eller ved en strand til solbadning, så bekæmper kommunen pastinak på linje brændenælder på det areal.

Senest opdateret

15.01.2016