You are here

Vil du samle affald i naturen?

Har du lyst til at give naturen en hånd? Der er mange muligheder for, at gøre en forskel ved at holde naturen ren.

Du kan:

  • Deltage i de to årlige affaldsindsamlinger d. 18. april og d. 18. september – tilmelding til foråret på affaldsfrifjord.dk
  • Låne gribetænger og poser ved Roskilde Oplevelseshavn og samle affald når du alligevel går tur langs med kysten.
  • Giv et praj – har du en pose affald indsamlet på din tur i naturen, så brug app’en Giv et praj – så bliver affaldet afhentet hurtigst muligt.
  • Er I en gruppe, der vil lave jeres egen indsamling så kontakt katesb@roskilde.dk – så kan I låne gribetænger, veste og poser.


For skoler og institutioner

Roskilde Oplevelseshavn tilbyder undervisning i affaldssortering og fjordmiljø. Naturformidleren tager børnene med ud i naturen for at samle skrald der efterfølgende skal sorteres i fraktioner, og der tales om genanvendelse og fjordens miljømæssige sundhed. Forløbet tager udgangspunkt i børnenes faglige alder. Som medlem i foreningen kan man låne grej til selv at tage sin klasse eller gruppe med ud i naturen for at samle skrald eller kigge på fjordens liv.

 

Senest opdateret

09.11.2020