Bebyggelsesprocent - hvordan beregnes den?

I mange lokalplaner, partielle byplanvedtægter, og deklarationer er der fastsat en anden bebyggelsesprocent end i Bygningsreglementet. Disse fastsættes af kommune ud fra den overordnede planlægning i Kommuneplanen.

Selve beregningsmetoden er dog den, der er anført i det bygningsreglement, som var gældende på tidspunktet for vedtagelse af lokalplanen, byplanvedtægten eller deklarationen.

Hvis man ønsker at bygge til eller helt nyt, skal man være opmærksom på den begrænsning, der ligger i bebyggelsesprocenten.

Der må ikke bygges mere, end bebyggelsesprocenten giver mulighed for. Heller ikke selvom det sker indenfor eksisterende bebyggelse, fx hvis man ønsker at inddrage loftet til beboelse.

I nogle partielle byplanvedtægter er der fastsat en udnyttelsesgrad.

Udnyttelsesgraden beregnes ikke på samme måde som bebyggelsesprocenten, da der til grundens areal lægges et areal, som beregnes som det vejareal, der ligger ud for grunden indtil vejens midtlinje - dog ikke udover 10 m fra grundens grænse.

Tillægsarealet kan i intet tilfælde medregnes med mere end 1/4 af grundens areal.

Ved beregning af etagearealet af tagetager, der kan udnyttes, medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.

Det areal, der ligger uden for 1,5 m linjen, skal ikke medregnes.

Tagetagens areal ligger typisk mellem 70% og 75% af stueetagens areal.

Trapperum skal medregnes i begge etager. Du kan her på siden og i beregningsreglerne i Bygningsreglementet se nærmere om, hvordan du udregner det samlede areal.

Beregningsmodellen er sådan set ligeglad med hvilken anvendelse, der er, fx om noget anvendes til teknikrum eller lignende. Lige meget hvor stort hullet eller durchsichten er, vil trappen således tælle med på begge etager, hvilket er fastslået af klageenheden på byggeområdet. 

Hvis der derimod ikke er tale om et trapperum men et dobbelthøjt rum, hvori der er placeret en trappe, skal arealet alene medregnes i stueetagens areal. Hvornår der er tale om et dobbelthøjt rum og ikke et rent trapperum, er en vurdering som forvaltningen skal foretage i hvert konkrete tilfælde.

Der er som udgangspunkt tale om et dobbelthøjt rum, når disse to betingelser efter vores opfattelse er opfyldt:

1. Et rum der langt overgår selve trappens pladsbehov
2. Et rum der anvendes til andet formål end entre, gangareal og trappe

Det pointeres, at begge disse to forhold skal være opfyldt, for at der er tale om et dobbelthøjt rum og ikke et trapperum.