You are here

Bebyggelsesprocent – hvordan beregnes den?

Bygningsreglementet, lokalplan, partiel byplanvedtægt og deklarationer fastsætter forskellige bebyggelsesprocenter for forskellige områder, fordi kommunen ønsker forskellige grader af fortætning.

Bebyggelsesprocenten fastsætter hvor stor en bygning må være i forhold til den grund der bygges på.

Hvordan regnes bebyggelsesprocenten ud?

Bebyggelsesprocenten udregnes ved at sammenholde det samlede etageareal med grundens størrelse. Grundens areal omfatter det areal, der er angivet for det pågældende matrikelnummer. Bebyggelsesprocent = etageareal x 100/grundens størrelse.

Eksempel:

Hvis der er et hus på 125 kvadratmeter og en grund på 1000 kvadratmeter, hedder regnestykket: 125 x 100/1000 = 12,5 %
Hvis der opføres en tilbygningen på 50 kvadratmeter, lyder regnestykket således: (125 + 50) x 100/1000 =17,5 %
Kommunen kan ikke dispensere fra, hvordan man beregner bebyggelsesprocenten.

Her på siden har vi lagt lidt vejledning men hvis du vil vide alt om beregningsreglerne kan du finde dem her: Beregningsreglerne

Læs mere om

  • Hvor stor er bebyggelsesprocenten typisk?

    Hvis en række standardkrav er opfyldt, har man ifølge bygningsreglementet en byggeret som angivet i nedenstående:

    • 60 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil.
    • 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse.
    • 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamilieshuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde.
    • 15 for sommerhuse i sommerhusområder.
    • 45 for anden bebyggelse.

    Hvis man ønsker, at bygge mere skal kommunen foretage en konkret vurdering. Vurderingen kan bl.a. handle om områdets karakter, bebyggelsens samlede omfang, mv.

  • Bebyggelsesprocent i lokalplan mv.

    I mange lokalplaner, partielle byplanvedtægter, og deklarationer er der fastsat en anden bebyggelsesprocent end i Bygningsreglementet. Disse fastsættes af kommune ud fra den overordnede planlægning i Kommuneplanen.

    Selve beregningsmetoden er dog den, der er anført i det bygningsreglement, som var gældende på tidspunktet for vedtagelse af lokalplanen, byplanvedtægten eller deklarationen.

  • Hvilken betydning har bebyggelsesprocenten i praksis?

    Hvis man ønsker at bygge til eller helt nyt, skal man være opmærksom på den begrænsning, der ligger i bebyggelsesprocenten.

    Der må ikke bygges mere, end bebyggelsesprocenten giver mulighed for. Heller ikke selvom det sker indenfor eksisterende bebyggelse, fx hvis man ønsker at inddrage loftet til beboelse.

  • Udnyttelsesgrad

    I nogle partielle byplanvedtægter er der fastsat en udnyttelsesgrad.

    Udnyttelsesgraden beregnes ikke på samme måde som bebyggelsesprocenten, da der til grundens areal lægges et areal, som beregnes som det vejareal, der ligger ud for grunden indtil vejens midtlinie - dog ikke udover 10 m fra grundens grænse. '

    Tillægsarealet kan i intet tilfælde medregnes med mere end 1/4 af grundens areal.

  • Sådan beregnes størrelsen på en tagetage

    Ved beregning af etagearealet af tagetager, der kan udnyttes, medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Det areal der ligger uden for 1,5 m linien, skal ikke medregnes.
    (Tagetagens areal ligger typisk mellem 70 %og 75 % af stueetagens areal)


    Her er en lille skitse af hvordan du finder tagetagens bredde.

  • Etageareal i trapperum – enfamiliehuse.

    Etageareal i trapperum – enfamiliehuse.

    Trapperum skal medregnes i begge etager. Du kan her på siden og i beregningsreglerne i Bygningsreglementet se nærmere om, hvordan du udregner det samlede areal. Beregningsmodellen er sådan set ligeglad med hvilken anvendelse der er, om noget f.eks. anvendes til teknikrum eller lignende. Lige meget hvor stort hullet eller durchsichten er, vil trappen således tælle med på begge etager, hvilket er fastslået af klageenheden på byggeområdet. 
    Hvis der derimod ikke er tale om et trapperum, men derimod et dobbelthøjt rum hvori der er placeret en trappe, skal arealet alene medregnes i stueetagens areal. Hvornår der er tale om et dobbelthøjt rum og ikke et rent trapperum, er en vurdering som forvaltningen skal foretage i hvert konkrete tilfælde. Der er som udgangspunkt tale om et dobbelthøjt rum når disse to betingelser efter vores opfattelse er opfyldt:
    •    et rum der langt overgår selve trappens pladsbehov 
    •    et rum der anvendes til andet formål end entre, gangareal og trappe.
    Det pointeres, at begge disse to forhold skal være opfyldt, for at der er tale om et dobbelthøjt rum og ikke et trapperum.

    Eksempel:

    Her er et eksempel på en trappe i et dobbelthøjt rum, der opfylder de to nævnte forudsætninger.


    hus.jpg

    hus
    Alt Text: 
    hus

    Langt de fleste enfamiliehuse kan ikke opfylde betingelserne, og trapperummet skal således medregnes på begge etager. Der er derfor ingen grund til at spekulere på, om der er fradrag.

     

     

     

     

Kontakt

Byggesag - Bolig
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00

Senest opdateret

13.01.2021