You are here

Nye regler for opskrivning til en plads i dagtilbud

Fra den 1. januar 2019 ændres reglerne for opskrivning til en plads i dagtilbud

Fra den 1. januar er det den dato, hvor du skriver dit barn op, der afgør dit barns anciennitet på ventelisten til en plads i dagtilbud.

Hvis du skriver dit barn op til en plads i dagtilbud senest 8 uger efter dit barns fødsel, får dit barn anciennitet efter fødselsdatoen. Ved senere opskrivning til en plads i dagtilbud får dit barn anciennitet fra den dato, hvor du har skrevet dit barn op.

Ændrer du dine ønsker til en plads i dagtilbud, får dit barn anciennitet på ventelisten til de nye ønsker fra den dato, hvor du har skrevet dit barn op.

Hvis du flytter inden for Roskilde Kommunes grænser, og som følge heraf ønsker en anden plads i dagtilbud, kan du få overført dit barns anciennitet til ventelisterne for de nye ønsker, hvis du kan dokumentere flytningen.

Hvis du er tilflytter til Roskilde Kommune kan du få overført dokumenteret anciennitet fra din fraflytningskommune til ventelisten til en plads i dagtilbud i Roskilde Kommune.

Er dit barn skrevet op til en plads i dagtilbud før 1. januar 2019, vil dit barn automatisk få overført sin nuværende anciennitet.

Læs mere om de nye retningslinjer for tildeling af plads her.

Fra den 1. januar 2019 kan du som noget nyt, også skrive dig op til en plads i konkrete dagplejehjem.

Hvis du har spørgsmål om dagplejen eller den enkelte dagplejer skal du kontakte Dagplejens kontor, Gormsvej 7, 4000 Roskilde, tlf. 46314608, e-mail: dagplejen@roskilde.dk.

Senest opdateret

20.05.2019