You are here
Kroniske smerter
"Lær at tackle kroniske smerter"
Kroniske smerter optræder i mange former og opstår af en række forskellige årsager. Nogle har lændesmerter, nakkesmerter eller smerter, der går fra skulderen og ud i armene. Andre lider af belastningsskader, fibromyalgi eller har fantomsmerter.
På dette selvhjælpskursus kan du lære at tackle smerter, så du kan komme videre med at leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv. Kurset vil give dig nogle værktøjer, som kan hjælpe dig med at tage udfordringen op. Vi arbejder med emner som balance mellem aktivitet og hvile, håndtering af nedtrykthed samt en god nattesøvn.
Hør om andre deltageres oplevelse med Lær at tackle her
Smertehåndteringskursus
Kurset er forbeholdt borgere, der ikke kan deltage på ”Lær at tackle kroniske smerter” eller på Region Sjællands smertehåndteringskurser.
Der undervises i emner omkring det at have smerter hver dag, og hvad du selv kan gøre for at få det bedst muligt med de smerter, du har. På kurset vil vi arbejde med emner som fx mad, motion, stress og søvn, og hvordan du får balance mellem aktivitet og hvile. Vi vil lave små øvelser med fx muskelafspænding, og vi vil tage emner op, som deltagerne ønsker.
Ved behov er der er mulighed for tolk.
Spørgsmål og svar
-
Hvordan tilmelder jeg mig?
Ring til Sundhedscentret på tlf. 46 31 77 02. Du kan også sende en mail til sundhedforalle@roskilde.dk. Husk at oplyse et telefonnummer, så vi kan ringe til dig.
Hvis du vil sende personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger, anbefaler vi, at du sender en sikker mail. Send en sikker mail her.
-
Hvem kan deltage?
Du kan deltage, hvis du:
- bor i Roskilde Kommune
- er over 18 år med selvoplevede symptomer.
Der er ikke et krav om en diagnose.
Der er visiterende samtale inden deltagelse på hold.
-
Hvordan er kurserne opbygget?
Lær at tackle kroniske smerter
Kurset består af 6 mødegange. Hver mødegang varer 2½ time og afholdes én gang om ugen på en fast ugedag.
Kurset er praktisk orienteret og veksler mellem oplæg fra instruktørerne, øvelser og erfaringsudveksling. Programmet for hver mødegang ligger fast.
Der er typisk 12-16 deltagere på kurset, og der er altid to instruktører.
Smertehåndteringskursus
Kurset er bygget op med vekslen mellem undervisning, små øvelser, dialog og erfaringsudveksling. Der holdes en god pause halvvejs i undervisningen, og hver gang får vi os rørt.
Der er 10-12 deltagere på hvert kursus. -
Hvor og hvornår afholdes kurserne?
Lær at tackle kroniske smerter
Næste kursus er under udarbejdelse.
Hvis du gerne vil tilmelde dig eller høre mere om kurset, kan du kontakte Sundhedscentret på telefon 4631 7702 eller mail sundhedforalle@roskilde.dk
Smertehåndteringskursus
Kurset afholdes to gange årligt á 10 uger.
Hvis du er interesseret i at deltage, kontakt Sundhedscentret på telefon 4631 7702.
-
Hvad koster det?
Kurserne er gratis.
Du skal være opmærksom på, at det kræver motivation at ændre vaner. Det er derfor vigtigt, at du er motiveret til selv at gøre en indsats og møder op til de planlagte moduler.
-
Hvad kan jeg selv gøre?
Her er en række nyttige links til patientuddannelse:
Film- og lydfiler / kursusbogen læst op:
Patientforening:
Foreningen af Kroniske Smertepatienter - FAKS
Tilbud fra Sundhedscentret
Her kan du læse om de enkelte tilbud, som sundhedscentret tilbyder.