You are here

Mandefællesskaber 60+

Animationsfilm om Mandefællesskaber

Savner du nye venskaber og et nyt fællesskab? Så er Mandefællesskabet måske noget for dig!

Mandefællesskabet er for dig, der er 60+, som har lyst til at skabe et netværk og mødes i et fællesskab KUN for mænd.

I er en gruppe af 5-8 mænd, der mødes et par timer hver 14. dag til mandesnak og udflugter.

De første fire gange mødes I sammen med en frivillig eller sundhedskonsulent. Her lærer I hinanden at kende og drøfter spilleregler for fællesskabet.

Herefter beslutter I selv, hvor og hvordan I vil mødes fremover.

Vi starter også Mandefællesskaber op i naturen, som et læsefællesskab og digitalt.  

Spørgsmål og svar

  • Mandefællesskaber i naturen

    I et Mandefællesskab ude i naturen får du mulighed for at:

    • opleve naturen på tæt hold
    • få et hyggeligt fællesskab med andre mænd
    • mandesnak omkring bålet

    Møderne består af samtaler, men også små gåture og lette kropsøvelser.

    Det foregår ved bålpladsen nær Amfiteatret i Hedeland.

    Praktiske oplysninger

    Vi skal bevæge os ude i naturen. Det er derfor vigtigt, at du er fysisk aktiv og kan gå mindst én kilometer. Du skal også selv kunne komme ud til Hedeland. Du kan komme derud med bil eller cykel. Vi mødes i al slags vejr.

  • Læsefællesskab

    I dette Mandefællesskab er fællesskab og læsning i fokus.

    Her har du mulighed for at dele din læselyst sammen med andre. Der vil være en bibliotekar til stede, som vil sørge for højtlæsning og hjælpe med at finde bøger til fællesskabet.

  • Digitalt Mandefællesskab

    Kom med i et digitalt Mandefællesskab, hvor du kan få et nyt og lokalt netværk i trygge rammer.

    Møderne foregår over Skype en gang om ugen i et par timer.

  • Hvem kan deltage?

    Du kan deltage, hvis du:

    • er mand
    • er over 60 år 
    • bor i Roskilde Kommune  
  • Hvordan tilmelder jeg mig?

    Du tilmelder dig ved at ringe til Sundhedscenteret på telefon 46 31 77 02 eller ved at sende en mail til sundhedforalle@roskilde.dk

  • Hvor og hvornår mødes man?

    Vi starter løbende nye Mandefællesskaber op.

    I mødes de første gange i Sundheds- og Omsorgscenter, ude i naturen, på biblioteket eller over Skype, afhængigt af hvilket Mandefællesskab, du har meldt dig ind i.  

    Herefter beslutter I selv, hvor og hvornår I vil mødes.

     

  • Hvor mange Mandefællesskaber er der?

    Lige nu er der 13 Mandefællesskaber med omkring 80 mænd i alt fordelt i Roskilde, Jyllinge, Gundsø og Viby sj.

    Det er vores erfaring, at man i løbet af et års tid danner venskaber med de andre mænd.

  • Vil du være frivillig?

    Frivillige søges til fællesskaber for mænd!

    Brænder du for at gøre en forskel for andre mænd? Så meld dig som frivillig for Mandefællesskaber i Roskilde.

    Vi starter løbende nye fællesskaber op og søger frivillige mænd, der vil bistå ved fire opstartsmøder, når et nyt fællesskab søsættes. Opstartsmøderne går primært ud på at sørge for, at mændene lærer hinanden at kende, og får drøftet ønsker for fællesskabet.

    Du vil blive tilbudt et 2-dages opstartsseminar med henblik på oplæring.

    Er du interesseret eller vil vide mere, ring til sundhedscenteret på tlf.: 46 31 77 02 eller send en mail til  sundhedforalle@roskilde.dk - Husk at oplyse navn og telefonnummer

Kontakt

Sundhedscentret, Træning og Sundhed
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Administration Social Job og Sundhed
Tlf 46 31 77 02

Senest opdateret

28.01.2021