You are here

Spis ude – i stedet for hjemme – når du er visiteret til madordning

Kunne du tænke dig at spise maden ude? ”Spis Ude” er for borgere der er visiteret til mad i Roskilde Kommune (mad med udbringning), og som modtager mad i eget hjem.

Du skal selv sørge  for transporten til spisestedet Hvis du har en frivillig spiseven, kan I følges og spise ude sammen.

Tilbuddet betyder at  du som visiteret hjemmeboende borger har mulighed for, en gang om dagen, at tage dit nuværende daglige tilskud til madordningen og benytte dette til at købe en ret på et spisested, som Roskilde Kommune har indgået aftale med.

Hvis du vil vide mere

  • Her kan du gå ud og spise

    Roskilde Kommune har indgået aftale med følgende spisesteder:

    Cafeerne på plejecentrene:

    • Toftehøjen i Viby
    • Asterscentret
    • Trekroner Plejecenter
    • Kristiansminde

    Andre spisesteder:

    • Cafe Lilly, Jyllinge Centret 17, Jyllinge
    • INSP! Køgevej 4-6, 4000 Roskilde
  • Det praktiske

    Du  betaler selv  48 kr. til spisestedet, og kommunen giver et tilskud på 12 kr.

    Spisestedet har  en ret som koster 60 kr. (inkl. moms). Du kan  godt vælge at købe andre retter, der koster mere end de 60 kr., men tilskuddet er stadig på 12 kr. Hvis du køber  en ret, der koster under 48 kr.  gives der ikke tilskud.

    Du er velkommen til at  købe andre produkter såsom dessert og drikkevarer. Det betaler du selv.

  • Vil du vide mere eller tilmelde dig ordningen

    Kontakt koordinator i Roskilde Kommune Lone Bennike. Telefon 46 31 66 49 mellem 8 og 9 eller på loneb@roskilde.dk.

    Du får herefter tilsendt et plastickort, som du skal vise, hver gang du benytter Spis Ude-ordningen.

    Når du benytter Spis Ude-ordningen, skal du huske at afbestille din mad fra kommunen senest kl. 12.00 dagen før du vil gå ud og spise.

Senest opdateret

21.09.2017