You are here

Spisning på plejecentre for hjemmeboende visiterede borgere

Er du visiteret til at få mad i eget hjem, kan du vælge mellem mad fra Madhuset eller mad fra Café Heiss.

Som supplement til de to leverandører kan du også vælge at spise på udvalgte lokale plejecentre i Roskilde Kommune. Under "Spørgsmål og Svar" kan du se på, hvilke plejecentre du kan spise, samt hvordan du kan komme i kontakt med køkkenet på det enkelte plejecenter.

Hvis du ønsker at spise på et af de lokale plejecentre, skal du selv, eller med hjælp fra pårørende, komme til plejecenteret. Du skal også selv kunne indtage måltidet.

Spørgsmål og svar

  • Hvordan skal jeg tilmelde mig?

    Du skal mindst én dag før du ønsker at spise på plejecenteret ringe til det pågældende køkken og tilmelde dig, så køkkenet ved, at du kommer. Du skal samtidig huske at afbestille maden hos din normale leverandør af mad, det vil sige enten Det Danske Madhus eller Café Heiss.  

  • Kan jeg tage maden med hjem?

    Du kan vælge at spise måltidet på plejecenteret eller tage maden med hjem

  • Hvor kan jeg spise på plejecentret?

    Når du kommer til et plejecenter er det vigtigt at huske, at det udgør rammen for mange menneskers private liv. Det er derfor ledelsen på det enkelte plejecenter, som nærmere beslutter, hvor du kan spise på plejecenteret. I udgangspunktet vil det altid foregå i de mere centrale dele af plejecenteret.

  • Hvordan skal jeg betale for måltidet?

    Køkkenet på plejecenteret vil sørge for, at din betaling for måltidet registreres korrekt. Prisen for måltidet er den samme som du betaler for et hovedmåltid når du er hjemme.

  • Hvor kan jeg spise henne og hvornår?

    På disse plejecentre kan du spise varm mad mellem kl. 12.00 og 13.00 på hverdage og mellem kl. 16.30 og 17.30 på hverdage samt weekender og helligdage.

    • Madservice Kristiansminde, Margrethekær 2-12, 4000 Roskilde Telefonnummer: 46 31 67 50, E-mail: madservicekrist@roskilde.dk   

    • Madservice Bernadottegården, H.H. Kochs vej 4, 4000 Roskilde Telefonnummer:46 31 60 09, E-mail: madservicebernadotte@roskilde.dk 

    • Madservice Viby(Toftehøjen) Tofthøjvej 20, 4130 Viby Sjælland Telefonnummer: 46 31 84 48, E-mail: madserviceviby@roskilde.dk      

    På dette plejecenter kan du spise varm  mad mellem kl. 12.00 og 13.00 på hverdage, og mellem kl. 17.30 og 18.30 på hverdage samt weekender og helligdage:   

    • Madservice Ågerup (Gundsø Omsorgscenter), Gundsølillevej 6, Ågerup, 4000 Roskilde, Telefonnummer: 46 31 73 93, E-mail: madserviceaagerup@roskilde.dk    

    På dette plejecenter kan du spise varm  mad mellem kl. 17.45 og 18.45 på hverdage samt weekender og helligdage:   

    • Madservice Sct. Jørgensbjerg, Møllehusvej 118, 4000 Roskilde Telefonnummer: 46 31 60 51, E-mail madservicesctj@roskilde.dk 

    På disse plejecentre kan du spise varm mad i tidsrummet kl. 16.30 og 17.30 på hverdage samt weekender og helligdage:

    • Madservice Kastanjehaven, Kirkebjergvej 4-6, 4040 Jyllinge Telefonnummer: 46 31 56 92, E-mail madservicekastanjehaven@roskilde.dk 

    • Madservice Trekroner, Trekroner Centervej 41, 4000 Roskilde Telefonnummer: 46 31 80 62, E-mail: madservicetrekroner@roskilde.dk  

Senest opdateret

16.01.2020