You are here

Sundere livsstil

Et forløb for dig, der er overvægtig og som ønsker at komme godt i gang med motion.

Forløbet er hjælp til selvhjælp, og du vil få støtte og vejledning til at komme i mål med de ændringer, du sætter dig for.

Under forløbet vil vi berøre emner, som omhandler mad, motion og de psykologiske faktorers betydning for vægten. 

Du vil også komme igennem et 12 ugers træningsforløb, så du kan komme godt i gang med motion og efterfølgende fortsætte på egen hånd.

Spørgsmål og svar

  • Hvad består forløbet af?

    Forløbet er et gruppeforløb med 12-14 andre borgere, der ligesom dig ønsker at ændre deres vaner og få en sundere hverdag.

    Forløbet strækker sig over 9 mdr. med 11 mødegange, hvor der veksles mellem korte oplæg, øvelser og gruppe diskussioner, hvor du selv er aktiv og bidrager med din egne erfaringer.

    I løbet af de 9 måneder, får du også et 12 ugers træningsforløb.Træningen er med fokus på konditions- og styrketræning og foregår i fitnesscenter to gange om ugen.

  • Hvordan tilmelder jeg mig?

    Inden du kan starte på holdet, skal du tale med en sundhedskonsulent.

    Ring på 46 31 77 02  eller send en sikker e-mail til Sundhedscentret.

  • Hvad koster det?

    Alle tilbud er gratis, men du skal være motiveret for selv at gøre en stor indsats for at ændre vaner og møde op til alle aktiviteterne.

  • Hvem kan deltage?

    For at deltage skal du:

    • Være klar til at arbejde med nye vaner
    • Deltage i det 9 måneders forløb
    • Have mulighed for og interesse i at træne to gange om ugen i fitnesscenter
    • Have et BMI mellem 30-35
    • Have et BMI mellem 27-30 og én eller flere af følgende:
      • Forhøjet blodtryk
      • Forhøjet blodsukker
      • Forhøjet kolesterol
  • Hvor og hvornår?

    Næste forløb begynder tirsdag den 14. januar 2020 kl. 16-18.15 og slutter den 29. september 2020. Dette foregår i Sundhedscentret, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde.

    Det 12 ugers træningsforløb begynder tirsdag d. 4. februar og foregår i Sport og Fitness Himmelev, Himmelev Sognevej 103, 4000 Roskilde.

  • Hvad kan jeg selv gøre?

    En måde at komme i gang med motion på kan være bare at gøre lidt mere, end hvad du gør i dag.

    Her kan du læse om de enkelte tilbud, som Sundhedscentret tilbyder.

    Udendørs træning:

    Kan du lide naturen, kan du her få inspiration til vandreture, cykelture og andre udflugter i naturen omkring Roskilde.

    Kan du lide at se dine forbedringer og hvor langt du har bevæget dig, kan du måle din rute på Iform's ruteplanner eller på Endomondo.

    Har du lyst til at komme i gang med at løbe, så har hjemmesiden Motionsløb en række løbeprogrammer for ældre og overvægtige, som er rimelige skånsomme.

    Hjemmetræning:

    Vil du hellere træne hjemme, så findes der en række hjemmetræningsprogrammer, som du kan benytte:

    På hjemmesiden Motion-Online kan du finde inspiration både til styrke og konditionstræning.

    Holdtræning:

    Har du lyst til at motionere sammen med andre, kan du muligvis finde et hold i en idrætsforening på:

    Find idrætsforening, aftenskolehold eller motionsarrangementer på Kulturbasen.

    Vandtræning:

    God motion kan også være træning i vand. Du kan læse flere oplysninger på Roskildebadenes hjemmeside 

    Hvis du er ældre, kan du hente inspiration på følgende sider:

Kontakt

Sundhedscentret, Træning og Sundhed
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Sundhed og Omsorg
Administration Social Job og Sundhed
Tlf 46 31 77 02

Senest opdateret

09.12.2019