You are here

Vil du være med til at gøre Roskilde Kommune demensvenlig?

  • Roskilde Kommunes nyuddannede demensveninstruktører

    Roskilde Kommune har for nylig uddannet 19 nye Demensven-instruktører, som har til opgave at uddanne demensvenner i hele kommunen.

  • Vi er demensvenner

    Som demensvenlig virksomhed modtager I et diplom, et klistermærke til butiksruden og en masse information og viden og demens.

  • Rita Knudsen

    Rita Knudsen er én af de mere end 100.000 demensvenner, der er på landsplan.

  • Demensvenner

    Som demensven får du tips til, hvordan du bedst rækker hånden ud, når du møder et mennesker med demens.

  • Demensvenner

    Ved at blive demensven er du med til at bryde tabuet og skabe bedre vilkår for mennesker med demens.

Som demensven kan du nemt gøre Roskilde bedre og tryggere for borgere med demens og deres pårørende.

Vær med til at gøre vores kommune til en demensvenlig én af slagsen! Tilmeld dig som demensven på Demensven.dk og modtag en gratis pakke med demensven-pin, tips og viden eller kontakt projektleder Luna Høimark for tilmelding eller mere information på 30841498 eller Lunah@roskilde.dk

I Roskilde Kommune har vi i øjeblikket 713 demensvenner.

I samarbejde med Alzheimerforeningen har vi sat os et mål om at skaffe 1.000 demensvenner i Roskilde, f.eks. dig eller din virksomhed, som har mod på at udvide deres kendskab til de udfordringer, borgere med demens støder på i hverdagen. Alle lige fra butiksansatte til buschauffører eller helt almindelige Roskildeborgere kan blive demensvenner.

Viden kan gøre en forskel

En demenssygdom kan vise sig på mange måder. Det kan f.eks. være, når kvinden foran dig i butikskøen pludselig ikke kan finde sin pung, eller når manden fra din opgang kommer i tvivl om, hvilken hoveddør han skal låse op. Helt almindelige opgaver bliver ofte sværere at løse for de omkring 1300 borgere, der skønnes at leve med en demenssygdom i Roskilde Kommune. Med din hjælp kan vi gøre deres hverdag lettere.

Skal din virksomhed være demensvenlig?

Så kan I få besøg af en demensvens-instruktør, som vil ruste jer til at tackle mødet med det stigende antal af mennesker med en demens. Instruktøren vil uddanne dine medarbejdere i, hvordan de håndterer de svære situationer, der kan opstå og klæder jer på til, hvordan I bedst hjælper de mennesker med demens, der får brug for hjælp i jeres butik, supermarked, forening, osv.

Kontakt projektleder Luna Høimark på 30841498 eller Lunah@roskilde.dk, hvis I skal med på listen over lokalsamfundets demensvenlige virksomheder og foreninger.

Senest opdateret

12.08.2019