
Trafiksikkerhedsplan 2014

Roskilde Kommune er gået igang med arbejdet med vores nye Trafiksikkerhedsplan.
Vi startede op med en stor spørgeundersøgelse.
Spørgeundersøgelsen er nu afsluttet og vi takker for de mange mange udpegninger af lokaliteter og beretninger, vi har modtaget.
Alle udpegninger vil indgå i det videre arbejde med at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan i 2021. Alle udpegninger indgår i en samlet prioritering sammen med bl.a. politiets registrerede uheld, trafiktællinger, og andre steder/projekter.
Vores nuværende trafiksikkerhedsplan løber frem til 2020. Du kan se den nuværende Trafiksikkerhedsplan 2014 her på siden.
Hvad er en trafiksikkerhedsplan?
Vi har en trafiksikkerhedsplan for at sikre, at vi anvender pengene til trafiksikkerhed bedst muligt.
En trafiksikkerhedsplan giver politikerne forslag til prioritering af de indsatsområder og projekter, der kan give mest sikkerhed og tryghed for pengene. Planen indeholder også kommunens målsætninger og visioner indenfor trafiksikkerhed.
Her kan du læse om den generelle uheldsudvikling, samt udviklingen inden for trafikantgrupper som unge, børn, cyklister mv.