Camilla er Kulturskolen Roskildes musikalske hoppebold

- Korsangerne er jo også sammen med hinanden og har en masse interaktion. Så det handler om fællesskaber, om udvikling, og det handler om fordybelse, hvor man ikke bliver afbrudt af noget andet, fortæller Camilla Tiedt Frith begejstret.

- Altså soloundervisning, det er jo simpelthen børn og unge, der kommer og har en voksen for sig selv i et fagligt rum. Og det er jo virkelig guld værd, tilføjer hun.

En musikskole for alle

Camilla underviser børn og unge i kor og solosang på Kulturskolen Roskilde. Skolen, der er en fusion af Roskilde Musiske Skole og Roskilde Kulturskole, har 3.200 elever, og Camilla har elever fra 5. klasse og op til 25 år.

Undervisningen er et kommunalt tilbud, der understøttes med tilskud, men hvor eleverne også betaler en del selv. Og Camilla lægger stor vægt på, at tilbuddet er åbent for alle og ikke kun dem, der kan en masse musikalsk i forvejen.

Det at gå til musikundervisning handler nemlig overhovedet ikke om at blive musikalsk stjerne eller klar til X Factor-audition. Det handler om at opleve den glædesfølelse, der opstår, når man for eksempel synger sammen.     

- Det kan godt være, at sang- og korundervisning på langt sigt måske ikke fører til et eller andet vildt produkt, som man går ud og lever af bagefter. Men man lever jo på det. Så når man taler om sådan noget som åndelig føde, eller åndelighed, eller du ved sådan ... åndsrigdom. Det er sådan noget, jeg synes, det giver. Og det er derfor, det er skide vigtigt, at vi også nogle gange får fat i de børn, der ikke allerede kommer fra hjem med klaver. Fordi musikken giver bare ... ALLE sådan et ekstra lille stykke rygrad, når man kommer ud efter en musiklektion og lige har fået en lille sejr og nu kan noget i denne uge, man ikke kunne i sidste uge, siger Camilla.

Nedtoner konkurrence-momentet

Hun og skolen behøver ikke jagte nye elever, for musikundervisningen er - trods egenbetaling - populær, og der er hver sæson ventelister til mange hold. Men fordi skolen gerne vil have, at ALLE kan være med, gør hun opmærksom på, at det er muligt at søge om økonomisk hjælp til egenbetalingen via kommunens fritidspas-ordning (se mere på roskilde.dk), hvis en familie har begrænsede økonomiske ressourcer.  

Camilla spørger ofte sine elever, hvorfor de går til sang. Og det er kun de få, der ser undervisningen som et springbræt mod stjernerne.

- Langt de fleste svarer, heldigvis i mine øjne, at de bare godt kan lide det. Og jeg synes jo, at udgangspunktet bare skal være, at de elsker det. Og ikke længere. Så kan man jo altid se, hvad det fører til derfra, siger Camilla.

Faktisk gør hun selv i mange sammenhænge en indsats for at tale det at optræde lidt ned. Ved for eksempel at lave en sangcafé og undlade at kalde det en koncert. Selvom der selvfølgelig også skal være koncerter på højt niveau i den anden ende af skalaen.

- Så vi holder det lidt nede på et niveau, så de ikke dør af skræk. Der er jo mange, der synes, det er grænseoverskridende at synge for andre, siger hun og tilføjer, at det jo også er en slags optræden bare at synge for sin sanglærer. Eller for de andre elever.

Fede støvler, du har på

- Jeg beder dem altid om lige at sidde og høre på hinanden. Og så skal de give positiv feedback. De må ikke komme med kritik til hinanden. De må kun sige et eller andet pænt, de lagde mærke til. Det er fuldstændig lige meget, om de siger, ”det er nogle fede støvler, du har på” eller noget andet … det skal bare være positivt.

Camilla Tiedt Frith har været og er involveret i mange musikalske projekter ud over undervisningen på kulturskolen, og hun er snart aktuel med en ny plade. Alligevel fylder undervisningen af børnene rigtigt meget hos hende. Så meget, at hun ikke tøver med at kalde sit arbejde i Roskilde Kommune sit drømmejob.

- Altså selve arbejdet med børnene og de unge er jo med til at gøre, at jeg synes, det er et drømmejob. Men det er også kollegaskabet. I vores sangfaggruppe er vi også gennem årene blevet hinandens venner. Og kommer til hinandens fødselsdag osv. Så det er meget, meget tæt. Jeg har læst en undersøgelse, der viste, at folk som bliver længe på deres arbejdspladser... de bliver der for kollegerne. Altså, hvis der opstår venskaber på ens arbejdsplads, så er det dét, der får en til at blive længere.

Hun peger også på den store arbejdsglæde, som jobbet giver hende, som medvirkende til, at hun har et drømmejob.

- Det er et job, jeg brænder SÅ meget for. Jeg kan jo sagtens have en virkelig lortedag og møde ind supertræt ligesom alle andre mennesker. Det er jo ikke sådan, at jeg kommer herind og er en hoppebold hver dag. Men det er jeg som regel, når jeg tager hjem. Jeg kan også sagtens være virkelig træt, men altid på sådan en glad måde. For det er bare sådan et afvekslende og udviklende job.

- Jeg er sådan en, der selvoplader sammen med andre. Jeg er sådan indrettet, at jeg... altså, når jeg laver musik, så kan jeg ikke andet end at være i det.

Medova-dyp i fjorden

Man kan også sige, at Camilla ”havde været i det”, da hun tog telefonen iført badekåbe som nævnt i indledningen. Hun er nemlig vinterbader og havde trods frostgraderne kort forinden lavet nogle ”Medova-dyp” i den iskolde fjord afløst af besøg i sauna.  

- Der er jo gyset, når man kommer ned i det kolde vand. Det er i virkeligheden ikke særlig rart. Man skal virkelig kæmpe for at holde sin vejrtrækning i ro. Men så kommer jeg hurtigt op igen. Og så er det, som om huden selv begynder at prøve at generere varme. Jeg gætter på, det er sådan lidt ligesom Chili Claus, der siger ”Kan du mærke, nu kommer lokomotivet”.

- Sådan føles det inde under huden. Som om der går sådan et fuldstændig sindssygt apparat i gang. Så alt prikker og sådan... Og så kommer den fede deal ved det. Det er jo, at der er sauna. Når man kommer op fra det der gys, og det hele det bare pulser rundt, så går man ind i en varm sauna, og så sidder man der med udsigt over havnen og fjorden og bare begynder at smelte.

- Jeg laver altid sådan en tre-trins-tur. På et tidspunkt når man jo dertil, hvor det er lige ved at pibe ud af ørerne. Så trænger man faktisk til at komme ned i det kolde vand igen. Og så er det faktisk virkelig fedt at gå ned i det. Det siger nærmest bare pshhh. Og det er rigtig godt for helbredet. Sådan både i forhold til velvære og i forhold til immunsystemet. Jeg tænker faktisk, det kan det samme som sang. Det udløser nogle endorfiner, siger Camilla Tiedt Frith.