You are here

Sådan hindrer vi smittespredning

Her i september kan vi konstatere et stigende smittetal i Roskilde Kommune. Det afføder naturligvis en masse spørgsmål og bekymring om, hvad vi kan og bør gøre for at standse smittespredningen.

Kommunen er løbende i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, som hele tiden vurderer, om der er grundlag for øgede restriktioner og nye retningslinjer. Vi følger selvfølgelig de anvisninger, vi får derfra. 

Vi skal – stadig – passe godt på hinanden. Og vi har alle sammen et ansvar. Så vi skal huske at følge de gode råd, som vi efterhånden kender så godt:

  • Hold afstand. Undgå håndtryk og kram. 
  • Vask hænder eller brug håndsprit. Grundigt og ofte. 
  • Bliv hjemme, hvis du har symptomer. 

Tiltag for at hindre smittespredning

Ud over de gode råd og den løbende kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, er vi hele tiden opmærksomme på smitteopsporing i forhold til skoler og dagtilbud. Læs mere om, hvordan vi passer på børnene

På plejecentre og bosteder er der nu igen indført restriktioner ift. besøg. Læs mere om, hvordan vi passer på de ældre og svage

Senest opdateret

18.09.2020