Ungeudvalget

Vi støtter projekter af unge, for unge i hele Roskilde Kommune. Vil du være med? Så læs videre på siden her, og tilmeld dig næste møde.

Kort om Ungeudvalget

Ungeudvalget fordeler pengene fra ungepuljen til aktiviteter for unge.

Læs mere om Ungepuljen her. 

Folkeoplysningsudvalget i Roskilde Kommune afsætter pengene til ungepuljen.

Vi du være med til at støtte aktiviteter af unge, for unge?

Ungeudvalget har brug for flere medlemmer, og alle unge (15-25 år) der bor i Roskilde Kommune kan være med. Her kan du læse lidt om hvad Ungeudvalget laver, hvordan vi holder møder m.v. Du kan også tilmelde dig til at deltage ved næste møde, og se om det er noget for dig. 

Du behøver ikke at vide noget på forhånd for at være med. Vi sørger for at tage godt i mod dig, og sætte dig ind i sagerne når du deltager på første møde.

Tilmeld dig her for at få informationer om næste møde.

Når vi holder møder

Ungeudvalget holder møder én gang om måneden i 2 timer. Under mødet ser vi på de ansøgninger der er kommet til Ungepuljen. Vi diskuterer om ansøgningen lever op til kriterierne, og hvis de gør godkender vi ansøgningen. Hvis ikke giver vi afslag. Er vi i tvivl går vi i dialog med ansøgeren. 

Derudover bruger vi tid på at udvikle vores udvalg; planlægning af studieture, udvikling af markedsføring og samtaler omkring ungdomspolitiske emner. 

Der er altid aftensmad til møderne, som foregår på rådhuset.

Demokrati og kompetencer

Ungeudvalget er et udvalg under Folkeoplysningsudvalget. Det betyder at vi I Ungeudvalget arbejder på samme måde som andre udvalg i kommunen. Derfor får vi kendskab til til de processer, der er for udvalg i kommunerne. Du får desuden kompetencer inden for mødeledelse og beslutningsprocesser. 

Når vi træffer beslutninger gør vi det altid efter en god dialog. Du udvikler dine evner i argumentation og den “sunde” diskussion, og du får mulighed for at styrke din verbale selvtillid.

Fællesskab og nye bekendtskaber

I Ungeudvalget kommer vi forskellige steder fra, er i gang med forskellige uddannelser eller har forskellige jobs. Sådan vil vi gerne have det, da vi derved træffer de bedste beslutninger.

Når man har været til et par møder sammen, kommer man til at lære hinanden at kende, og vi lærer af hinandens forskelligheder. 

Kontakt kulturkonsulent

Sif Vincent Brunemark

Sif Vincent Brunemark

Projektleder

Kultur, Bibliotek og Idræt
By, Kultur og Miljø

24 52 34 91 sifvb@roskilde.dk