Roskilde Forstærket

Vi spiller sammen i uge 44 med udgangspunkt i al den musik og kultur, som spirer og gror i Roskilde.

Musikken forstærker Roskilde og Roskilde forstærker musikken

Roskilde Forstærket ønsker at understøtte nye musikalske forbindelser mellem aktører, ildsjæle og borgere i hele Roskilde Kommune.

Med Roskilde Forstærket ønsker vi, at byen skal summe af musikalske oplevelser i uge 44 og at alle bydele aktiveres. Samtidig skal kommunens kreative aktører og ildsjæle have mulighed for at opbygge nye musikalske relationer og samarbejder. Derfor støttes musikarrangementer, som forstærker lokale initiativer eller steder i Roskilde Kommune gennem et eller flere samarbejder. 

Puljen er uddelt, men vi tilbyder fortsat deltagelse i programmet for musikarrangementer i uge 44, som underbygger formålet Roskilde Forstærket.

Vi samler musikprogrammet via en fælles kalender her på siden, som trækkes fra Kultunaut. Markedsføring sker via plakater, videospots og SoMe for hele kommunen – og vi stiller det fælles logo til rådighed.

Du er velkommen til at tage kontakt, hvis du vil have sparring på et arrangement, forslag til en samarbejdspartner eller lign.

Pulje til arrangementer

Vi har modtaget i alt 21 ansøgninger, hvoraf 11 har fået tilsagn om støtte. Hele puljen på 100.000 kr. er dermed uddelt.

Kriterier for at få støtte fra puljen: 

  • Ansøger har et lokalt tilhørsforhold
  • Arrangementet skal omfatte min. ét samarbejde, hvor der samarbejdes om et fælles produkt
  • Arrangementet skal foregå i uge 44
  • Arrangementet skal med udgangspunkt i musik forstærke et lokalt initiativ eller sted

I uddeling af midler vægtes

  • Nytænkning
  • Kreativitet
  • Atypiske møder mellem musik og målgrupper
  • Alternative lokationer
  • Geografisk spredning
  • Diversitet

Indkomne ansøgninger behandles af puljeudvalget:

Caroline Stokholm Clemmensen, Daglig leder af Cosmos (Roskilde Bibliotekerne)
Merete Elisabeth Tønning, Pædagogisk afdelingsleder, Kulturskolen Roskilde

Sofie Jekel, Musikbibliotekar, Roskilde Bibliotekerne
Niels-Erik Mogensen, Administrativ afdelingsleder, Kulturskolen Roskilde

Pelle Leth, Kunstnerisk leder, Ria Kollektivet
Torben Eik Jacobsen, Spillestedsleder, Gimle

Kontakt projektlederne

Kontakt projektlederne


Caroline Clemmensen: tlf. 4158 5148

Merete Elisabeth Tønning: tlf. 4631 8797

forstaerket@roskilde.dk