Hedegårdenes Skole - hallen

Her kan du læse om praktisk info, når du har booket en tid i hallen på Hedegårdenes Skole via WannaSport.

Adgang til hallen

Du skal taste den 4-cifrede kode efterfulgt af # på den digitale dørlås. 

Adgangskoden er sendt i din kvitteringsmail og kan ses i bekræftelsen på WannaSport.   

Den digitale dørlås er placeret til højre for hovedindgangen til hallen.

Kontakt ved problemer med adgang mm

Oplever du uopsættelige problemer med din booking, som fx at du ikke kan få adgang, døren ikke låser efter jer eller lignende, kan du ringe til Roskilde Kommunes servicevagt på 46318888.

Vær opmærksom på, at det i nogle tilfælde ikke kan være muligt for servicevagten at nå frem til jer i bookingperioden, da de kan være optaget af andre presserende opgaver andetsteds i kommunen. 

Kontakt ved forslag til forbedringer og ikke-hastende problemer

Oplever du ikke-hastende problemer eller har du forslag til forbedringer af Åben Hal er du velkommen til at skrive til aabenhal@roskilde.dk

Det skal du huske at medbringe - udstyr

  • Badminton Du skal selv medbringe ketcher og bolde. Du skal selv tage net op og ned i bookingtiden. Nettet er placeret i redskabsrummet inde i hallen, der er længst til højre for indgangsdøren.
  • Basket Du skal selv medbringe basketbold. Kurvene kan sænkes.
  • Fodbold Det er ikke muligt at opsætte bander. Du skal selv medbringe en bold. Du skal selv trække nettet for bag fodboldmålene og fra igen i bookingtiden. Målene skal sættes på plads efter brug. 
  • Håndbold (uden harpiks) Du skal selv medbringe håndbold. Du skal selv trække nettet for bag håndboldmålene og fra igen i bookingtiden.
  • Volleyball Du skal selv medbringe volleybold. Du skal selv tage net op og ned i bookingtiden. Nettet er placeret i det redskabsrum inde i hallen, der er længst til højre for indgangsdøren.
  • Gymnastik, dans, yoga Du skal selv medbringe egen måtte til yoga.

Der er musikanlæg i hallen.

OBS! Brug ikke udstyr, der sætter mærker eller hakker i gulvet

Du må ikke bruge udstyr, som sætter mærker eller hakker i gulvet (fx udendørs sko eller sko, som sætter mærker på gulvet eller udendørs udstyr). Du kan blive pålagt erstatningsansvar, hvis det ikke overholdes.

Parkering på Hedegaardenes skole

Det er ikke tilladt at køre med motoriserede køretøjer af brandvejen ind i skolegården, ligesom privatparkering ikke er tilladt i skolegården. Dette af hensyn til brand- og redningskøretøjer. Der henvises derfor til  omkringliggende parkeringspladser, fx foran skolen. På video kan du se, hvordan du finder vej fra P-plads til facilitet. 

Sådan finder du vej fra Hedegårdenes Skoles P-plads til hallen

Læs udlånsregler for Åben hal

Bad/omklædning

Der er omklædningsrum og bad til rådighed.

Annullering af booking

Du kan annullere din booking senest 2 timer før aktiviteten via appen. Vi tilbagefører automatisk beløbet til din konto.

Besked fra facilitetsudbyder

I denne idrætsfacilitet måler Roskilde Kommune på antallet af brugere og tidspunkter med kameraer fra systemet HallMonitor. Straks efter fotografering bliver de tagne fotos sløret, så ingen personer kan genkendes. De oprindelige fotos gemmes ikke og kan ikke genskabes. De slørede fotos bruges kun til at tælle antallet af aktive på det givne tidspunkt, for at kunne optimere udnyttelsen af de kommunale faciliteter. Du kan læse mere om indsatsen her: www.roskilde.dk/aktivitetsmåling

Gå til Hedegårdenes Skole i WannaSport

Åben hal

Åben hal

Afdeling: Kultur, Bibliotek og Idræt

aabenhal@roskilde.dk