’Gør skrald til skat’ lyder et slogan, som Byens hus’ leder, Kathrine Krone Laurent, er en entusiastisk fortaler for. Mange grønne genbrugstiltag båret af frivillige har således fundet fodfæste i det lokale demokratihus, hvor der er kort fra tanke til handling.
Brugte bøger skifter ejere
”Personligt mener jeg, at vi er nødt til at tænke mere og mere i cirkulær økonomi,” siger Kathrine Krone Laurent og fremhæver frivilliggruppen Bogvennerne, hvis tiltag Byens hus lægger reoler til: Her kan læseglade borgere gå på jagt blandt de mere end 500 fysiske bøger, som roskildensere har doneret til stedet.
”Uden Bogvennerne og de mange andre borgere, der er aktive i Byens hus, kunne intet herinde løfte sig en millimeter fra jorden. Med de dygtige ildsjæle kommer selv små idéer til at flyve højt,” roser lederen.
Spil bold på Stændertorvet
For børnefamilier er et nyt initiativ på trapperne: Slagbænken, der står i Medborgerskabet på Stændertorvet uden for Byens hus, fyldes over sommeren med låne-legeredskaber. De skal skabe leg for store og små i byrummet.
Initiativet kom i stand, da to nytilflyttede familiefædre undrede sig over, at der ikke var flere muligheder for børn på Stændertorvet. Det kom en af husets frivillige for øre; hun arrangerede straks, at Red Barnets genbrugsbutik donerede de første legeredskaber til dele-ordningen i Medborgerskabet.
”Når vi siger ting højt og lytter til hinandens idéer, opstår der tit nye delemuligheder,” erfarer Kathrine Krone Laurent.
Hun håber, at der i slagbænken på sigt lander en ekstra bold, et sjippetov og måske et kongespil, nogle roskildensere har til overs.
Donér dit værktøj
I Byens hus’ stueetage tager et kreativt værksted form. Her skal borgerne kunne sætte sig ind og sy på den opstillede symaskine, fikse ting, skrive det skilt, de lige har brug for, eller bare være kreative.
”Frem for at købe nyt værktøj laver vi løbende Facebook-opslag, hvor vi søger brugt gear som boremaskiner og bidtænger,” beskriver lederen, der fra borgere allerede har fået doneret flere værktøjsdele.
”Det, der virker, er at bede præcist om de ting, man har brug for - så er der næsten altid folk, der har det i overskud derhjemme. Tingene kan skabe glæde og opfylde behov hos andre her i Byens hus,” siger lederen.
Hvad er Byens hus?
Byens hus’ rolle er at være katalysator for, at eksterne aktører kan realisere bæredygtige projekter og skabe samarbejder på kryds og tværs i et socialt rum med samling om det kreative og bæredygtige projekt.
Ambitiøse borgere kan byde ind med idéer og dele deres evner og viden med hinanden. Byens hus får herved en faciliterende rolle som platform for aktører og medskabere med noget på hjerte.
”Vi har fælles trailere og haveredskaber. Det er smartere, end at hver familie går ud og anskaffer sit eget pælebord, der typisk kun kommer i jorden få gange.”
Kom til bogbyttedag med Bogvennerne
Bogvennerne er en gruppe frivillige, der arrangerer bogbytte-arrangementer på Stændertorvet, og vedligeholder Medborgerskabet og reolerne i Byens hus, så brugte bøger kan få nyt liv og glæde andre i stedet for bare at blive smidt ud, når de er læst.
I Medborgerskabet på Stændertorvet kan man døgnet rundt bytte bøger, mens man i Byens hus’ åbningstid kan bytte bøger på hylderne herinde.
Deler trailere og haveredskaber
Privat går Kathrine Krone Laurent også op i at sænke sit klimaaftryk, selvom hun erkender, at det ikke er nemt.
I Sønderlundskvarteret, hvor hun bor med mand og børn, nyder hun godt af de deleordninger, beboerne driver i fællesskab.
”Vi har fælles trailere og haveredskaber. Det er smartere, end at hver familie går ud og anskaffer sit eget pælebord, der typisk kun kommer i jorden få gange,” pointerer hun.
Tager på tur i delebil
Skal hendes familie bruge en bil, griber den ud efter en kollektiv løsning.
”Det er bekvemt for os at hoppe i en delebil fra Schmeltz Plads; jeg kunne godt drømme om mere i den retning,” siger Kathrine Krone Laurent.
Styrer uden om engangsservice
Hjemme på matriklen sorterer hun omhyggeligt affald. Står menuen på take-away, kan Kathrine Krone Laurent finde på at medbringe sine egne bøtter til at transportere maden hjem i. Hun har også altid egne poser med, når hun handler til torvedagene, og hun vil hellere sidde og drikke sin kaffe i en porcelænskop end at købe den to-go.
”Jeg er meget bevidst om alle de ting, jeg gør, der skaber affald og overforbrug,” siger hun og tilføjer:
”Deleordninger og genbrugsemballage er vejen frem for mig.”
Nye loppetendenser spirede under nedlukningen
Under corona-pandemien med nedlukkede genbrugsbutikker og loppemarkeder glædede hun sig over de mange små stande med brugte ting, håndsprit og mobilepay-skilte, som lokale stillede op i hendes eget og andres beboelseskvarterer.
”Folk fik tydeligvis ryddet op og delt deres overskud ud fra devisen ’tag eller køb for små penge det, du kan bruge’. Herved kom tingene ud at gøre nytte hos nye ejere. Samtidig skabte de små boder et spraglet liv i de corona-stille boligområder. Det fik de lokale til at interagere i nye former for fællesskaber,” fremhæver Kathrine Krone Laurent.
Gør skrald til skat – fem gode råd fra leder af Byens hus, Kathrine Krone Laurent
- Ligger du inde med pæne brugte bøger, funktionelt værktøj eller udendørs legeredskaber, kan du donere tingene til Byens hus, hvor andre borgere kan få glæde af dem.
- Brug de ting, der allerede er til rådighed i Byens hus, f.eks. symaskine, maling eller værktøj, inden du selv investerer i det. Herved sparer du ressourcer – til gavn for klimaet.
- Brug et ledigt øjeblik, f.eks. i din sommerferie, på at rydde op i dine gemmer. Giv det videre, du ikke bruger. Lav evt. en lille loppestand i dit beboelseskvarter eller et salgs- eller doneringsopslag på Facebook.
- Er du på jagt efter en god sommerbog, så tjek boghylderne i Medborgerskabet på Stændertorvet eller bogreolerne i Byens hus’ stueetage.
- Kontakt personalet i Byens hus, hvis du har en god idé til et bæredygtigt tiltag.
Kultursociolog: ’Der ligger en styrke i grøn adfærd’
Kultursociolog Emilia van Hauen tror på, at udvekslingerne af brugte ting i privat regi vil vinde endnu mere frem i takt med, at klimaspørgsmålene optager stadigt flere.
”I dag ligger der en styrke i at signalere miljøbevidsthed udadtil. Mange vil gerne vise, at de er i verden på en mere bæredygtig måde,” oplever kultursociologen.
Deleordninger kræver spilleregler
Når en flok beboere deles om f.eks. en grill på etageejendommens tagterrasse, er der imidlertid nogle spilleregler, som alle må overholde for at få ordningen til at køre gnidningsfrit, understreger hun.
”Delefællesskaber er baseret på interesse, frivillighed og tillid: Lysten til at interagere med andre er en grundpræmis. Samtidig skal nogen tage hånd om problemet, når grillen f.eks. går i stykker. Og så skal der være en tiltro til, at grillen nu også står på altanen og er funktionsdygtig den lørdag, hvor jeg har booket den til min havefest,” eksemplificerer hun.
Deleordninger styrker det sociale
Når deleordning er sat i system med et regelsæt, alle brugere tilslutter sig og overholder, har de nye typer fællesskaber nogle menneskelige fordele, uddyber Emilia van Hauen.
”De giver os anledninger til at mødes fysisk med de beboere, vi deler ting med. Herved kan vi lære hinanden at kende og skabe en form for sammenhold.”
Med fordel kan vi skele til de unge, der er på forkant med den kollektive tankegang, opfordrer kultursociologen:
”De deler jo mange ting – fra svarene på deres eksamensopgaver til spillekonsoller; for de yngre generationer falder deleadfærden helt naturligt.”
Fem gode råd til en deleadfærd, der virker, fra kultursociolog Emilia van Hauen
- Vær opmærksom på, at deleordninger kræver et konkret regelsæt for at fungere i praksis: Der skal være en lyst til at interagere med andre, en klar aftale om, hvem der vedligeholder deletingene, og en tillid til, at alle overholder reglerne. Evt. kan man købe sig til vedligeholdelse af fællesting i f.eks. beboerforeningen.
- Når en deleordning kører godt, giver den mulighed for positiv social interaktion: Vi kan mødes fysisk ved fællesgrillen og lære vore medbeboere bedre at kende.
- Skel til de unge: Mange af dem er vant til at tænke i kollektive forbrugsmønstre og deler naturligt mange ting – fra svarene på eksamensopgaver, som udveksles via sociale medier, til spillekonsoller.
- Undersøgelser viser, at den gennemsnitlige brugstid for en nyindkøbt motorsav er tre minutter. Tjek, om naboen har den ting, du står og skal bruge kortvarigt, inden du selv investerer i den – og belaster klima og miljø.
- Et øget fokus på at sænke ressourceforbruget har gjort det forbilledligt at bo i f.eks. tiny houses og omgive sig med meget få, men langtidsholdbare ting. Lad dig inspirere af denne livsstil!
