En affaldsgrab i den ene hånd, en pose i den anden – og så ud i skolegården for at samle skrald: På Klostermarksskolen skal alle elever fremover hjælpe hinanden med at få skolens udendørs arealer til at se pæne ud. ”Ingen gider at lege i mælkekartoner og madpapir i frikvartererne.
Vi vil skabe en norm, der hedder: ’her passer vi på vores skole og dens udendørs områder’,” siger skoleleder Kasper Broeng.
Ingen sprækker i rutinen
Planen er at kickstarte affaldsordningen i løbet af 2024. Et par dage om måneden skal hver klasse bruge nogle minutter af en undervisningstime på at samle skrald. Det vil tage tid at indarbejde et mindset omkring renholdelsen af udearealerne hos eleverne, vurderer skolelederen:
”De skal nudges. Her må vi voksne tage sværdslagene og lægge en klar linje. Går der sprækker i rutinen, mærker børnene og de unge det. Så ryger deres opbakning.”
Ser skraldeordning efter i sømmene
Løbende vil skolens lærere og ledelse evaluere affaldsordningen.
”Kræver arealopdelingen justeringer? Husker alle lærere at sende deres elever ud at samle affald, når det ifølge turnussen er deres tur? Den slags spørgsmål skal vi genbesøge, for at ordningen fortløbende kan fungere optimalt,” siger Kasper Broeng.
Skoleleder for Klostermarksskolen, Kasper Broeng
Corona stoppede skraldeordning
Tidligere har Klostermarksskolen haft succes med en skraldeordning, hvor alle elever bidrog til at holde udeområderne rene. Men Corona-pandemien med flere lange nedlukninger spændte ben for turnussen.
”Ordningen gled lidt i glemmebogen,” erkender Kasper Broeng, der selv har haft mange andre opgaver at håndtere siden sin tiltræden som leder for små to år siden.
Lærer tog affaldsteten
Da børnehaveklasseleder Ole Thue Hansen i efteråret hev fat i Kasper Broeng og foreslog en revitalisering af den tidligere skraldeordning, var lederen på. Han animerede læreren til at fremlægge idéen på et personalemøde.
”Initiativer fra de ansatte hilser jeg positivt velkommen. At Ole bringer et så konstruktivt forslag i spil skaber blandt kollegerne et anderledes fælles fodslag, end hvis jeg pitchede idéen fra lederbordet,” betoner Kasper Broeng.
Skolemælkslegat støtter nye affaldstænger
Lærerkollegerne bakkede op om forslaget og konkretiserede det på de følgende møder. Til indkøb af nye affaldstænger fik skolen bevilget en portion penge fra Skolemælkslegatet. Forude ligger en opgave med at opdele skolens udeområder i zoner, som de forskellige klassetrin får ansvar for at renholde.
”Det er vigtigt, at vi får skåret kagen til i det rette snit,” smiler Kasper Broeng.
Elever løfter i flok
At eleverne samarbejder om projekter er en integreret del af Klostermarksskolens dna, understreger skolelederen.
”Som den autoritet, vi som skole er, står vi i en fin position i forhold til at kunne sige: ’Sådan er det hér. Her hjælper eleverne hinanden med at samle affald’. Når vi på skolen sætter rammen om skraldeindsamlingen, bliver det nemmere for forældrene at støtte op,” siger Kasper Broeng.
Arbejdssomme elever fra 0.C samler affald med klasselærer Ole Thue Hansen
Skolemælkslegatet støtter Klostermarksskolens affaldsindsamling
Klostermarksskolen udruller i 2024 en affaldsordning, hvor alle elever skal hjælpe med at renholde skolens udendørs arealer. Til formålet har skolen søgt og fået bevilget 4.200 kroner fra Skolemælkslegatet. Pengene er øremærkede indkøb af gribetænger, som elever og lærere kan bruge til at opsamle affald på skolens udendørs arealer med. Målet er at skabe en større bevidsthed hos eleverne om et rent miljø samt om, at alle har et ansvar for at passe på skolens grønne områder.
Skolemælkslegatet uddeler midler til sundheds- og fællesskabsfremmende aktiviteter til skoler, der er medlem af Mejeriernes Skolemælksordning.
Se mere på www.edutainmenthuset.dk
Udskolingen er på forkant
I udskolingen kører en skraldeordning allerede, fortæller Iben Chor Bjørn, der går i 9. klasse og er forperson for Klostermarksskolens elevråd. Ordningen har eleverne selv været med til at rammesætte.
”I min klasse aftalte vi at samle affald to dage ugentligt – typisk de sidste fem-ti minutter før vi får fri. Vi har fokus på at gøre det grundigt, men effektivt, så vi kan komme hjem til tiden,” fortæller Iben Chor Bjørn.
Alle tager ansvar
Stemningen omkring affaldsopsamlingen er generelt positiv, oplever elevrådets forperson.
”Alle mærker, at de gør en forskel ved at samle skrald. Folk bliver bedre til at ramme skraldespandene, når de ved, at det er dem selv og deres venner, der skal samle det affald op, der ligger på jorden,” siger Iben Chor Bjørn.
De udendørs miljøer er blevet rarere at færdes i, synes hun:
”Efter at skraldeordningen kom op at køre, fremstår udearealerne renere og knap så klamme. Eleverne tager et ansvar for, at her ser pænere ud.”
Snupper andres affald med
Selv prøver Iben Chor Bjørn på affaldsfronten at agere rollemodel for andre.
”Jeg smider altid mit eget skrald i skraldespanden. Ligger der et stykke affald ved siden af beholderen, tager jeg også tit lige det med,” siger hun.
Alle elever skal med
Initiativet med at inddrage alle elever i affaldsindsamlingen hilser Iben Chor Bjørn varmt velkommen.
”Personligt synes jeg, det er en god idé, at også de yngste fra starten af deres skoletid bidrager til, at deres områder er pæne,” siger hun.
Genbrugsguld på skolen
Affaldsopsamlingen er ét af en stribe grønne tiltag, som Klostermarksskolen faciliterer i nær fremtid, røber Kasper Broeng: Primo 2024 åbner en gruppe elever Genbrugsminen – en butik med brugte ting, som alle med tilknytning til skolen kan donere varer til. Shoppen vil holde åbent på udvalgte dage.
”I vores flexuge sidste år, hvor vi omdannede hele skolen til en miniby, var genbrugsbutikken ekstremt populær. Genbrugsminen er et initiativ, der udspringer direkte heraf,” siger skolelederen.
Vil hejse grønt flag
I Roskilde Kommune har lokalpolitikerne vedtaget, at alle skoler skal kvalificere sig til at blive såkaldte Grønne Skoler og opnå Friluftsrådets grønne flag. Konkret skal skolerne gennemføre et undervisningsprogram med fokus på natur, miljø og udeliv. Flaget arbejder Klostermarksskolen ihærdigt på at kunne hejse.
”Vi prioriterer den demokratiske tilgang højt og har nedsat et klimaråd med både elever og ansatte. Rådet vil komme med anbefalinger til, hvordan vi på skolen får integreret de grønne værdier,” siger Kasper Broeng.
Elever genererer grønne løsninger
Skolelederen fremhæver begrebet ’bæredygtig bevidsthed’:
”På Klostermarksskolen vil vi integrere emner, der har relation til miljø og klima, herunder indkøb, spisevaner, affald og affaldsadfærd samt transportmidlerne, vi anvender i hverdagen og i ferier. Det handler om at inddrage eleverne i bæredygtige løsninger.”
Klostermarksskolen bliver Grøn Skole
Grøn Skole er et undervisningsprogram målrettet grundskolerne - med natur, miljø og udeliv som kernepunkter. Målet med programmet er at motivere børn og unge til aktivt at tage hånd om natur og miljø. Når eleverne bidrager til at udvikle grønne idéer og eksekvere dem, skaber det hos dem engagement, viden, forståelse og motivation til at gøre en forskel, lyder tesen bag tiltaget.
Konkret skal den enkelte skole inden for et fleksibelt rammesæt gennemføre syv trin, bl.a. nedsætte et grønt råd, integrere grønne emner i undervisningen samt formulere en overordnet grøn vision for skolen. Når skolen opfylder kriterierne for certificeringen, tildeler Friluftsrådet skolen Det Grønne Flag for ét år ad gangen.
Se mere på: www.groenskole.dk