Det er gået godt i 2024, og arrangøren ønsker også at afvikle torsdagstræf i 2025.
I 2025 kan træffet fortsætte på havnen, men udbygningen af Vikingeskibsmuseet går i gang i 2026, og så skal der findes et nyt sted til træffet.
Kommunen vil tage en dialog med arrangøren om en ny lokation for sæson 2026.
I 2024 har arrangøren med en håndfuld frivillige anvist biler til parkering på pladsen ved Vikingeskibsmuseet, været i dialog med gæster ved arrangementet og på de sociale medier, hvor der aktivt har været opfordret til god opførsel, også på vejene.
Arrangøren har også ført opsyn og er gået i dialog med gæster på parkeringspladsen "bananen".
Det er kommunens opfattelse, at træffet er blevet mere fredeligt og velorganiseret i løbet af 2024-sæsonen.