Om at være ansat i Roskilde Kommune

Vi har plads til dig, der har lyst til at gøre en forskel for borgeren, og som drømmer om en hverdag med mening.

En hverdag med mening

Kom med på holdet, og få et arbejdsliv med ambitioner og dygtige kolleger.

I Roskilde Kommune dyrker vi faglighed, fællesskab – og alt det ind imellem.

Vi udvikler os, undrer os, griber hinanden og løser opgaven sammen. Vores arbejdspladser er stærke faglige miljøer drevet af mennesker med noget på hjerte.

Vi har plads til dig, der har lyst til at gøre en forskel med borgeren, og som drømmer om en hverdag med mening.

Personalepolitik

I Roskilde Kommune er vi organisationens væsentligste ressource. Vores opgave er at skabe værdi for og med borgerne.

Personalepolitikken er værdigrundlaget for vores arbejde og giver rammer og retning for alle medarbejdere. Vi har et fælles ansvar for, at Roskilde Kommune er en god arbejdsplads i dag og i fremtiden. Du kan læse den fulde udgave af personalepolitikken ved at hente den som PDF. Linket er placeret under de 5 punkter nedenfor.  

Vores opgave er at skabe værdi for og med borgerne.

5 punkter fra personalepolitikken

  1. Helhed

    Vi skal se vores faglighed og opgaver som en del af en større helhed. Borgernes behov går ofte på tværs af vores organisering. Det er vores fælles opgave at sikre helhedssyn og skabe værdi og effekt for borgerne. Det kræver, at vi rækker ind over hinandens arbejdsopgaver og samarbejder med hinanden på tværs om opgaverne.
  2. Faglighed

    Som professionelle medarbejdere forventes det, at vi har solide fagligheder. Alle, der møder Roskilde Kommune skal mødes af kompetente og imødekommende medarbejdere, der behandler dem med respekt. Vores faglighed skal hele tiden udfordres og udvikles for at bevare sin værdi. Vores kompetencer skal udvikles med vores opgaver, og det er afgørende, at rammerne for dette er til stede.
  3. Mod

    Vores opgaver er hele tiden i forandring. Det stiller krav til, at vi som medarbejdere er nysgerrige og udviser mod til at udfordre måden, vi arbejder på. Det gør vi i dialog med hinanden og med troen på, at vi alle aktivt arbejder på at udvikle velfærden.
  4. Tillid

    Vi lykkes bedst med at udvikle gode faglige og tværfaglige fællesskaber, når vi udviser tillid til hinanden og har afstemt forventninger. Tillid, dialog og gode relationer har stor betydning for vores trivsel og arbejdsmiljø og gavner vores fælles opgaveløsning.
  5. Balance

    Arbejdstempoet kan være udfordrende, og vi kan på jobbet komme i situationer, som kan være svære at lægge fra os, når vi har fri. Derfor skal vi have en arbejdsplads, der er robust og fleksibel, som er kendetegnet ved ordentlighed, og som imødekommer vores forskellige behov. Det kræver, at vi tager hånd om hinanden og arbejder med at skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Dialogen om balancen er vigtig at have på arbejdspladserne, så der er en god sammenhæng mellem opgaver, forventninger og ressourcer.

Download personalepolitikken (pdf)

Ledelsesgrundlag - resultater gennem tillid og mod

Roskilde Kommune er en politisk styret organisation, og vi leverer velfærd med mennesker i centrum. Det er byrådet og andre politiske udvalg, der udstikker politiske mål og rammer for vores arbejde. Det skaber kravet om en organisation i bevægelse og krav om resultater, tillid og mod hos ledere og medarbejdere.

I Roskilde sætter vi borgeren først. Derfor tænker vi på tværs. Vi handler og tager ansvar på tværs af enheder og velfærd er noget, som vi skaber i relation med hinanden.

En helhedsorienteret tilgang er også forudsætningen for, at implementering af store reformer, et øget effektiviseringspres og stigende efterspørgsel af nye faglige standarder kan imødekommes, uden at vi mister borgeren af syne. Det er tydeligt i vores fælles ledelsespraksis. Vi udviser mod til at udvikle, forny og forandre.

Alle ledere i Roskilde Kommune, uagtet ledelsesniveau, tager ansvar for både at lede egen enhed - men også for helheden. Vi indgår i relationer med tillid, troværdighed og åbenhed.

I Roskilde går vi efter at skabe resultater gennem tillid og mod.

Ledelsesgrundlaget i 7 punkter

  1. Helhed

    Skabe helhed for borgeren og prioritere samarbejde på tværs - også selv om det betyder, at dit ledelsesrum ikke er afgrænset.
  2. Samspil

    Skabe løsninger for og sammen med borgeren i samspil med medarbejdere, politiske beslutningstagere og øvrige aktører – også selv om du bliver udfordret på en del af din faglighed.
  3. Sammenhæng

    Gøre det synligt, at din enheds resultater og ressourcer er noget, der er en del af en større sammenhæng - også selv om strukturer skal udfordres.
  4. Mod

    Træffe modige beslutninger og understøtte politisk nytænkning, der udfordrer eksisterende praksis og udvikler nye faglige standarder - også når noget skal nedprioriteres eller helt vælges fra.
  5. Ordentlighed

    Skabe en arbejdsplads for dine medarbejdere, der er præget af ordentlighed og åben dialog - også når situationen er udfordrende
  6. Perspektiv

    Bevæge dig mellem den konkrete opgaveløsning og et overordnet perspektiv, så du er i stand til at fokusere din ledelse der, hvor der er aktuelt behov - også selv om du hele tiden skal skifte perspektiv mellem detalje, overblik og fremsyn.
  7. Tillid

    Have tillid til, at andre forholder sig til din ledelse og din enhed med en positiv intention - også selv om det rejser spørgsmål om din ledelse og din enhed.

Download ledelsesgrundlag (pdf)

Oplysninger om Roskilde Kommunes behandling af dine data under din ansættelse

Kom med på holdet

Vi har plads til dig, der har lyst til at gøre en forskel med borgeren, og som drømmer om en hverdag med mening.

Se alle ledige stillinger