Frontdesk medarbejder på 6-8 timer om ugen

Søg stillingen

Ansættelsessted

Roskilde Badene

Tiltrædelse

04.11.24

Ansøgningsfrist

31.10.24 kl. 12:00

Har du flair for salg og kan du levere værtskab i topklasse? Så er du måske vores nye frontdesk medarbejder. Vi er en svømmehal i rivende udvikling, og vi har store ambitioner om fortsat, at være én af Danmarks mest populære og besøgte svømmehaller.

I den forbindelse søger vi en ny medarbejder, som kan opretholde vores høje serviceniveau, og som motiveres af den daglige kundekontakt, vi har med alle vores brugere. Vi søger en ny medarbejder til 1-2 faste eftermiddag/ aftenvagter ugentligt, samt evt. en fast søndag hver 3. weekend.

Vi er et stort team af medarbejdere, som hver dag har fokus på, at alle vores gæster får den bedste badeoplevelse i Roskilde Badet, og at vi sammen gør oplevelsen og besøget i svømmehallen til et sted, vores gæster gerne vil vende tilbage til gentagende gange. Som Frontdesk medarbejder er vi de første gæsterne møder på deres besøg, det er derfor utrolig vigtigt, at man stortrives med travlhed og kundekontakt, og samtidig kan lide, at skabe gode relationer og oplevelser for alle vores besøgende.

Primære arbejdsopgaver:

  • Billetsalg, booking og brugeroprettelse
  • Servicering af svømmehallens brugere
  • Håndtering og salg af cafevarer
  • Salg af badeudstyr
  • Afvikling af børnefødselsdage
  • Opfyldning af varer
  • Diverse ad hoc opgaver

Hvem søger vi?
Vi søger en person som kan opretholde vores høje serviceniveau overfor vores badegæster, og som samtidig brænder for, at være en god og stabil kollega, der ligeledes kan være med til, at sikre kvaliteten af den daglige kundeoplevelse. Du skal ligeledes bidrage til hverdagens rutiner og arbejdsopgaver, samt være en god Team-Player, som kan motivere og løfte i flok. Derudover skal du være god til at kommunikere med mange forskellige målgrupper, samt kunne rumme og favne de mange behov og udfordringer du stilles overfor af vores badegæster i hverdagen.

Personlige kompetencer og kvalifikationer:

  • Erfaring som receptionist, butiksassistent eller fra anden servicefunktion
  • God til at kommunikere på alle niveauer
  • Alsidig, samt trives med en bred vifte af opgaver
  • Engageret, initiativrig og med en pragmatisk tilgang
  • Humoristisk, empatisk og fleksibel

Vi tilbyder:

  • En spændende, udviklende og ambitiøs organisation, hvor vi arbejder ud fra ’frihed under ansvar’
  • Et job med udviklingspotentiale
  • En arbejdsplads, hvor vi i hverdagen vægter trivsel, sammenhold og glæde højt

Løn og ansættelsesforhold  
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ved ansættelse i Roskilde Kommune indhenter vi Straffe- og Børneattest.

Løn efter overenskomst, forhandles med relevant faglig organisation. 

Ansættelsesprocessen  
Ansøgningsfrist er den 31. oktober 2024, kl. 12. Samtaler afholdelse løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Malene Rosenørn Flarup på: 5172 9847.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.