Roskilde Kommune søger en ydelsessagsbehandler til vores kontanthjælpsteam
I Ydelsen er der 5 teams, enkeltydelses- og ressourceteam-, sygedagpenge-, fleksjob-, kontrol- samt kontanthjælpsteamet. Vi er i alt 31 medarbejdere og du vil bliver en del af Team Kontanthjælp som består af 9 medarbejdere. Lige nu er vi i gang med implementeringen af en ny kontanthjælpsreform der træder i kraft til sommer. Du får derfor en stejl og spændende læringskurve, sammen med resten af teamet.
I dagligdagen er vi optaget af at yde professionel sagsbehandling og god service. Vi søger en medarbejder der vil være med til at arbejde målrettet for, at borgere og virksomheder får korrekte afgørelser og udbetalinger til tiden samtidigt med at de oplever en helhedsorienteret og professionel sagsbehandling.
Vi er i konstant udvikling og har fokus på effektiv løsning af opgaver samtidigt med at vi ikke går på kompromis med at borgerne oplever en værdig og sammenhængende sagsbehandling.
Vi tilbyder:
- Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor tillid og respekt vægtes højt.
- Mulighed for faglig- og personlig kompetenceudvikling.
- Et godt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger.
- En travl hverdag med mange samarbejdspartnere, hvor vi lægger vægt på videndeling.
- Et løsnings- og udviklingsorienteret miljø, hvor vi lægger vægt på gode samarbejdsevner.
- Høj grad af indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde.
- Plads til smil og ikke mindst vores forskelligheder.
- En arbejdsplads i gåafstand fra Roskilde station med flekstid, gratis adgang til motionscenter, kantine-, frugt og sundhedsordning m.v.
- Mulighed for hjemmearbejde.
Vores forventning til dig:
Vi søger en ydelsessagsbehandler, der ønsker, at indgå i et team, hvor fokus er borgeren i centrum, korrekt sagsbehandling og korrekt ydelse. En vigtig forudsætning er, at du er teamplayer.
Du er imødekommende og besidder stærke samarbejdsevner, hvilket er væsentligt, da vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde.
En forudsætning er, at du:
- Har en kommunal kontoruddannelse og gerne kommunom eller socialrådgiver.
- Har kendskab til og erfaring fra arbejde i en anden kommune med udbetaling af forsørgelsesydelser og kan arbejde selvstændigt i fagsystemet KY.
- Har kendskab til Aktivloven, Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven, som der skal træffes afgørelse ud fra.
- At du kan partshøre, træffe afgørelser, revurdere afgørelser og videresende til Ankestyrelsen.
- Er god kommunikator både i skrift og tale samt evner, at skabe et værdigt møde med borgeren
- Har stærke kompetencer i anvendelse af it-systemer og registre. Vi arbejder bl.a. i Kommunernes Ydelsessystem (KY), SAPA, SKAT og Fasit, mfl.
- Du skal have lyst til at læse lovgivning og lyst til, at være på forkant på ny lovgivning
- Brænder for at være med til at yde en god service til kommunens borgere og virksomheder.
- Er struktureret, imødekommende og fleksibel.
- Er en teamplayer og har gåpåmod i sin opgaveløsning.
Arbejdsopgaver:
- Opstart og løbende sagsbehandling af forsørgelsessager, særlig støtte og administrationssager.
- Sikre at lovgrundlag og sagsbehandlingsfrister overholdes.
- Råd og vejledning af borgere og samarbejdspartner i forbindelse med ansøgning om hjælp til forsørgelse og enkeltydelser.
Yderligere oplysninger:
Løn og ansættelsesforhold: Stillingen er på 37 timer ugentligt med start snarest muligt og senest 1. juni 2025.
Ansøgningsfrist: 21. april 2025
Ansættelsessamtaler er planlagt til d. 24. april 2025.
Har du lyst til at høre mere om os og stillingen, så kontakt teamleder Xhemile Emini på telefon 2479 8246 eller Thomas Kylmann på 4631 7986.
Du kan læse mere om Roskilde Kommune på http://www.roskilde.dk
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelse.