Byrådet vedtog Budget 2021 - 2024 ved 2. behandlingen den 7. oktober 2020.
Nedenfor kan du læse nærmere om budgettet for de forskellige udvalg, se anlægsbudgettet, se hvordan udgifterne finansieres, samt finde talmateriale om budgettet.
Budget 2021 i hovedtræk
Det samlede budget i 2021
Bruttoindtægterne udgør i alt 7.183,8 mio. kr. i budget 2021, og bruttoudgiften udgør i alt 7.145,4 mio. kr. Da indtægterne overstiger udgifterne med 38,4 mio. kr. og det samtidigt forudsættes at en afsat bufferpulje på 20 mio. kr. ikke anvendes, giver det et overskud på de likvide aktiver på 58,4 mio. kr. i 2021.