Planstrategi

Planstrategien er en vigtig brik i byrådets arbejde med at sætte retning for kommunens udvikling. I Roskilde Kommune arbejder vi efter visioner og målsætninger præsenteret i planstrategien 2023-27 'Ros Drøm'.

'Ros Drøm' - Roskilde Kommunes planstrategi 2023-27

Byrådet vedtog den 27. september 2023 en ny planstrategi, der under titlen 'Ros Drøm' sætter vision og retning for kommunens samlede udvikling. Den nye planstrategi erstatter dermed den seneste fra 2018 'Fælles takter'. 

Den nye planstrategi kan downloades og læses her på siden. Den er opbygget i fire temaer med hver sin fortælling og politiske målsætninger: 

  1. Robust natur og landskaber
  2. Bæredygtig erhvervsudvikling
  3. Tættere og grønnere byer
  4. Byer i social balance (boligpolitik)

Planstrategien har været i 8 ugers offentlig høring fra den 3. maj til den 28. juni 2023. 34 høringssvar og ca. 200 fremmødte borgere på tre borgermøder i Roskilde, Jyllinge og Viby har vidnet om et stort engagement i en vigtig dagsorden. Høringssvarene har givet anledning til en række tilføjelser og ændringer i strategien, der nu er endeligt vedtaget.

’Ros Drøm’ er Roskilde Kommunes strategi for den brede og langsigtede strategiske og fysiske udvikling af kommunen. Planstrategien er forløberen for den kommende kommuneplanrevision og beskriver dermed byrådets visioner og prioriteringer til den kommende kommuneplan. Revisionen af kommuneplanen påbegyndes med planstrategiens vedtagelse og forventes i 8 ugers offentlig høring forår/sommer 2024 og vedtaget inden udgangen af 2024. 

'Ros Drøm' - Roskilde Kommunes planstrategi 2023-27

Planstrategien blev sendt i offentlig høring den 3. maj til den 28. juni 2023, og endeligt vedtaget af Roskilde byråd den 27. september 2023. 

Download- Ros Drøm - Roskilde Kommunes planstrategi 2023-27 - Endeligt vedtaget

Hvad er en planstrategi?

I planstrategien fremlægger byrådet sine overordnede mål for kommunens fremtidige udvikling. Byrådet har pligt til at vedtage en planstrategi i første halvdel af en ny byrådsperiode.

Strategien sætter den politiske retning for den kommende revision af kommuneplanen. Med planstrategien lægger byrådet op til en tematisk revision. Herudover vil der ske et servicetjek af rammer og retningslinjer, så de matcher kendte udviklingsprojekter.

Denne planstrategi er samtidig svar på, hvordan Roskilde Kommune vil bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.

Tidligere planstrategi 2018 - 'Fælles Takter'

Tidligere planstrategi fra 2018 - *Fælles takter'

Planstrategien 2018 blev sendt i offentlig høring i perioden 1. februar til 29. marts 2019 og endeligt godkendt af byrådet den 24. april 2019.

Roskilde Kommune Planstrategi 2018

Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Mandag - fredag 

9.00 - 14.00

Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage.