Københavnsvej bliver ændret

Der kommer supercykelsti, forbedret busfremkommelighed og en generel forskønnelse af Københavnsvej i årene frem.

Følg processen

Status oktober 2024

Etape 1, som er fra ringvejen og helt til kommunegrænsen mod Høje Taastrup, er færdig. Her har busstop og cykelstier fået et løft, og der er plantet mere grønt.

Etape 2, som er fra Hedeboparken / Præstemarksvænge (ved Q8 tanken) og ud til Østre Ringvej er stort set også færdig.
Her er der også kommet bedre forhold for busser og cykler, og der er lavet en stor midterrabat, som snart bliver plantet til med platan, eg og elm.
I løbet af foråret 2025 komme der ny asfalt på strækningen.

Der kommer to etaper mere, etape 3 og 4:
Etape 3 er stykket fra Røde Port til Byageren/Bymarken og etape 4 er stykket fra Byageren/Bymarken til Præstemarksvænge.

Etape 3

Etapen har været i udbud, og politikerne i Plan- og Teknikudvalget har frigivet pengene til, at dette arbejde kan komme i gang.

Anlægsarbejdet vil til start være Fors' forsyningsarbejder. Her er det primært ledningsarbejder, som skal laves.

Det endelige vejprojekt vil komme efterfølgende. Kommunen er stadig i gang med de sidste tilpasninger af vejprojektet, derfor er situationsplanen nedenfor kun foreløbig.

Anlægsarbejderne starter omkring 1. november 2024. Skurbyen etableres på en del af parkeringspladsen på hjørnet af Ny Østergade og Københavnsvej.

Anlægsarbejdet for denne etape er planlagt frem mod starten af 2026.

Trafikafviklingen af denne etape vil fungere efter samme princip som de forrige etaper, hvor vi indsnævrer vejbanen, men beholder den dobbeltrettet trafik.

På grund af indsnævringen, så vil det medføre lavere hastighed på strækningen.

Der kan i kortere perioder forekomme en anden trafikafvikling, på grund af planlagte anlægsarbejder.

Når etape 3 er færdig, vil den have flere midterrabatter med grønne træer, bedre bustoppesteder og lysregulering i fodgængerovergangen til Ros Torv.

 

Har I spørgsmål til arbejdet på Københavnsvej, eller ønsker I fremover at modtage et nyhedsbrev om projektet, så skriv til johbsl@roskilde.dk

 

Københavnsvej fremover

Se video om helhedsplanen for Københavnsvej

Denne video blev produceret i forbindelse med høringen af helhedsplanen for Københavnsvej. Den beskriver, hvad planen overordnet går ud på.

Kontakt

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Mandag - fredag 

9.00 - 14.00

Du kan forvente svar inden for 10 hverdage.