Fra græsplæne til blomsterland

Her finder du gode råd til hvordan du forvandler en kedelig græsplæne til et rigt blomsterland, til gavn for biodiversiteten.

"Den perfekte græsplæne" er en gold ørken

Græsplænen er et oplagt sted at tage fat på, hvis du gerne vil hjælpe biodiversiteten på vej i din egen have. Det har længe været idealet at have en perfekt klippet, ukrudtsfri, grøn græsplæne uden muldvarpeskud, mos eller mælkebøtter. Problemet er bare, at den slags græsplæne er et grønt ørkenlandskab sammenlignet med et mere naturligt græsland, hvor græs og urter får lov til at vokse sig langt og kun slås få gange om året.  

 

Det kan du gøre:

  • Erstat den monokulturelle ”perfekte” græsplæne (eller dele af den) med græsland.
  • Gød ikke græsplænen – regnormene kan heller ikke lide det – men udpin græsset ved at fjerne græsafklippet.
  • Husk, at langt græs er bedre end en kortklippet græspæne
  • Så evt. frø i muldvarpeskud og bare pletter.   

 

Mindre næring skaber mere liv

Et græsland skal, modsat en græsplæne, ikke gødes. Livet i jorden og de mest trængte planter i dansk natur tåler ikke ret godt gødning. Derfor er det vigtigt, at alt græsafklip fjernes fra græsplænen, så det ikke giver næring til jorden. Græsafklippet gør sig til gengæld godt i køkkenhaven, under frugttræer og buske eller på komposten. Det er en god ide at slå græsset med le, da det er meget skånsomt for livet i græsset, men græsslåmaskinen duer også.

Du kan hjælpe diversiteten lidt på vej ved at så vilde blomsterfrø ud i muldvarpeskud og andre huller i plænen. Jordtypen, og hvor meget næring der er i den, er afgørende for, hvor lang tid det tager at få et varieret græsland i haven. Hvis du bor et sted med meget næringsfattig og sandet jord, er det ret nemt at få en større diversitet i græsplænen. Du kan eventuelt strø lidt kalk i nogle dele af græsplænen, da et mere basisk miljø skaber vilkår for andre slags urter. Et næringsfattigt græsland kan du nøjes med at slå et par gange om året: i det tidlige forår, og efter at urterne er afblomstret sidst i september. Ved efterårsklipningen, er det en god ide at lade afklippet ligge et par dage, så frøene kan falde ud.  

I haver med næringsrige forhold, vil det være svært for de fleste urter at konkurrere med græsset. Men selv langt græs er bedre end kort græs, og hvis du over tid slår og fjerner græsset, vil du langsomt gøre jorden mere næringsfattig, så flere urter kan komme til. Hvis du slår forskellige steder hen over hele vækstsæsonen, kan du hurtigere få fjernet næringen. Du skal bare lade være med at slå det hele på én gang, for så fjerner du alt ly og læ og blomsterkilder til de dyr, der allerede har indfundet sig.

Hvilke arter har glæde af tiltaget?

Et rigt græsland kan indeholde flere hundrede forskellige plantearter, som understøtter dyr, svampe og andre mikro-organismer. Det lange græs giver ly og læ til en masse insekter, såsom bier, sommerfugle og svirefluer, der samler pollen og nektar i blomsterne. Visse sommerfugle lægger æg på planterne, og larverne kan æde af planternes blade. Insekterne er fødegrundlag for mange andre dyr.

Kilder: