Et kludetæppe af forskellighed
Roskilde Kommune bruger "kontrolleret afbrænding" som naturplejemetode for at øge arealernes biodiversitet. Engang var afbrænding et vigtigt redskab for bondekulturen til skovrydning og forberedelse til opdyrkning af jord. I dag bruges det til naturpleje, hvor man i stedet for græssende dyr eller slåning, bruger ild til at forbedre levevilkårene for flere forskellige planter og dyr.
Natur360 står for at udføre de kontrollerede afbrændinger, med hjælp fra kommunens folk og frivillige hænder. Afbrændingen foretages primært imod vinden – kaldet modvindsbrænding. Det gør at ilden breder sig langsomt og er nemmere at kontrollere. Det kræver helt særlige vejrforhold for at metoden overhovedet virker. Det våde danske vejr, kan nogle år helt forhindre at en afbrænding kan gennemføres.
Ild brænder dynamisk - nogle steder brænder, og andre gør ikke. Det skaber et tilfældigt "kludetæppe" af højt og lavt græs, helt bar jord osv. Denne forskelligartethed skaber leverum for en større diversitet af dyr og planter, med hver deres specifikke præferencer. Ildens tilfældighed, er noget vi mennesker ofte har svært ved at gøre efter - men vi kan øve os på det. Man kan bruge principperne i egen have – dog uden ild. Fx kan man forsøge sig med at slå græsplænen i et tilfældigt mosaikmønster af flere omgange, og endda helt fjerne græsset nogle steder - til sidst vil græsset få mange forskellige længder.
Afbrænding gavner flora og fauna på flere måder:
- Det visne græs (førne) fjernes, hvilket giver plads, lys og varme til at de etårige urter kan få lov til at spire.
- Varmeelskende arter fremmes, fordi den blottede, sortbrændte jord absorberer varme og forhøjer temperaturen i lang tid.
- Vækst- og blomstringssæsonen forlænges, da nogle arter både spirer og blomstrer tidligere ved afbrænding. Det gavner arter knyttet til nektar- og pollenplanter, som vilde bier og sommerfugle.
- Jorden blottes, så jordrugende bier kan grave og lave rede i jorden.
Blomster vs. græs
Den vigtigste effekt ved afbrænding er, at der skabes gode etableringsforhold for blomstrende urter, som oftest er enårige planter, der spreder og etablerer sig via frø. Når vækstsæsonen starter i foråret, har græsserne allerede veletablerede rødder. Når græsset brændes hæmmes det en smule, hvilket giver urterne et forspring i forårets konkurrence om at få plads og lys. Hvis der afbrændes kontinuerligt over flere år, vil produktionen af plantemateriale tilmed blive mindre, da jorden langsomt udpines.
På sigt vil afbrændingen være med til at øge andelen af blomstrende urter, og dermed skabe en rigere natur med højere biodiversitet på de udvalgte steder i Roskilde. Forhåbentlig vil mængden af blomster og sommerfugle øges markant, hvilket har været resultaterne af tidligere forsøg med afbrænding.
Afbrænding ved Vigen Strandpark i 2022
Hvad gør vi bagefter?
Forvaltningen holder øje med hvordan arealerne reagerer på afbrændingen, og vurderer om den bedste fremadrettede pleje fx er en ny afbrænding, slåning eller noget helt tredje.
Med afbrænding følger der et CO2-udslip. Alternativet er dog mindst ligeså CO2-tungt. Her ville fossilt drevne maskiner slå græsset, og efterfølgende transportere græsset til et forbrændingsanlæg, hvor det ville blive brændt af. Ved at brænde græsset på stedet, skæres de mange forurenende trin, forbundet med slåning, fra. Målet med afbrændingen er først og fremmest at skabe gode vilkår for biodiversiteten, og det bruges primært på steder, hvor græssets dominans gør livet særligt svært for urterne. Efter afbrændingen vil urter og græs igen gro, og lagre CO2 på ny.
Kilder: Natur360 og Miljøstyrelsen
