Kyststrategi

Roskilde Kommunes kyststrategi sætter rammer for kommunens fremtidige administration af kysten

Roskilde Kommunes kyststrategi beskriver kysten, naturen og mulighed for adgang til og langs kysten i dag og ved fremtidige vandstandsstigninger.

Der er i strategien opstillet retningslinjer for kystbeskyttelsesanlæg, som understøtter en hensigtsmæssig udvikling af kysten, herunder for den fysiske udformning, sikring af adgangsforhold og hensyn til naturen.

Et altovervejende hensyn er, at adgang til og langs kysten opretholdes. På nogle strækninger er det allerede nu vanskeligt at gå langs kysten, og de klimabetingede vandstandsstigninger vil på sigt gøre det endnu sværere.

Der er en række kystbeskyttelsesanlæg, som enten er opført uden tilladelse eller er væsentligt udbygget uden tilladelse. I startegien fremgår prioritering af lovliggørelse af disse sager.

Der er udarbejdet en miljøvurdering af kyststrategien jf. miljøvurderingsloven.

Læs mere om ansøgning om hvad der gælder for ejendomme ned til kysten her: Hvad gælder for kystejendomme? - Roskilde Kommune og hvordan der søges om tilladelse til kystbeskyttelse her: Ansøgning om kystbeskyttelse i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune.