Langvad Å - Fjernelse af spærring ved St. Kattinge Sø

Kommunens største vanområdeplan projekt, der skal sikre faunapassage imellem Roskilde Fjord og vandløbssystemet.

Fiskene kommer til at svømme fra Roskilde Fjord via Kattinge Sø til Langvad å systemet – og omvendt.

Langvad å systemet har et stort opland på lige under 190 km2. Ud over at afvande størstedelen af den sydlige del af Roskilde og Lejre Kommuner, rækker de øverste grene helt til Køge- og Ringsted Kommune.

Men forbindelsen fra Kattinge Sø til fjorden ved Kattinge Værk, hvor vandløbet i dag har sit udløb, er lukket for fisk, da den eksisterende fisketrappe kun begrænset omfang lader gydeklare havørred passere og omvendt heller ikke lader ørredyngel vandre ud i fjorden, når de efter et par år i vandløbene er klar til dette.

Derfor har Fiskeristyrelsen (25%) og EUs hav og fiskerifond (75%) bevilget tilsammen 9,8 mio. kr. til at sikre faunapassage i Langvad å systemet.

Der etableres et nyt vandløb, der vil lede hovedparten af vandet fra St. Kattinge Sø østover, igennem det lille vandløb, der hedder Gedebæksrenden og ud igennem Sct. Hans. Gedebæksrenden vil blive opskaleret fra bundbredder på imellem 60 cm-2,5 meter til imellem 6 og 8 meters bredde. Samtidig vil det nye vandløb der kommer som følge heraf blive lagt i et slynget forløb, der mere ligner et naturligt udseende vandløb. Der vil udlægges større mængder sten og dødt ved, for at understøtte vandløbsfaunaen og graves høller (fordybninger i vandløbsbunden), for at kunne give fisk skjul for prædation og for at give dem et sted at opholde sig ved ekstremt lave vandføringer.

 

Arbejdet er færdigt i slutningen af november 2023.