Hvad er cirkler?
Indsatsen Cirkler er rettet mod at skabe og understøtte inkluderende fællesskaber for seniorer.
I Cirkler er det seniorernes egne ønsker og behov, der bestemmer, hvordan fællesskaberne formes. Cirkler tager udgangspunkt i idéen om, at løsninger bliver bedst, når de skabes sammen med dem, de er til for.
Sådan arbejdes der:
- Test af idéer i praksis: Der udvikles og afprøves nye løsninger, som passer til de lokale forhold, og som kan vokse og holde i længden.
- Seniorerne i centrum: Seniorerne er med hele vejen i udviklingen. Der gøres også en ekstra indsats for at få dem med, der ellers ikke altid bliver hørt eller set.
Målet er at skabe nye - og styrke eksisterende - fællesskaber, hvor seniorerne selv sætter retningen og får mulighed for at bringe deres idéer og drømme til live.
Borgerne er omdrejningspunktet
Cirkler skal udvikles i tæt samarbejde med borgerne.
Roskilde Kommune har etableret et samarbejde med Hilary Cottam om udvikling af Cirkler.
Hilary Cottam er social entreprenør fra Storbritannien og har stor succes med at skabe inkluderende fællesskaber. Hilary Cottams designprincipper danner den arbejdsmæssige ramme for arbejdet.
Cirkler er for alle seniorer i Roskilde Kommune
Cirkler henvender sig til alle seniorer, som har lyst til at være en del af fællesskaber. Det handler om at møde andre, skabe meningsfulde relationer og udvikle aktiviteter sammen med andre i lokalsamfundet.
Der er plads til alle, uanset om du:
- Allerede er en del af et fællesskab og ønsker at være med i noget nyt.
- Savner nogen at mødes og dele oplevelser med.
- Har idéer til aktiviteter eller projekter, du drømmer om at føre ud i livet.
To nye baser åbner i 2025
I begyndelsen af 2025 åbnes der to fysiske baser i indsatsen Cirkler:
- Viby
- Roskilde Midt
Hvad er en base?
En base er et sted, hvor du som senior kan mødes med andre i trygge og hyggelige rammer. Det er også her, samarbejdet mellem lokalsamfundet og vores cirkel-teams kan blive sat i gang.
Hvad kan du forvente på baserne?
- Fælles aktiviteter og arrangementer, som udvikles i samarbejde med dig og andre deltagere.
- Mulighed for at dele idéer og tage del i nye initiativer.
- Et åbent og imødekommende miljø, hvor alle er velkomne.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Specialkonsulent Tine Schinnerup H. Petersen
- Telefonnr.: 30 84 19 88
- Mail: tinesch@roskilde.dk
eller
Chefkonsulent Corna Buus-Hinkler
- Telefonnr.: 21 30 49 96
- Mail: cornabh@roskilde.dk