Parkeringsstrategien har tre målsætninger
Fleksibel og forbedret parkering
Parkering i bymidten skal gøres mere fleksibel, så der er mulighed for at forlænge besøget til mere end 2 timer. Samtidig skal de eksisterende pladser udnyttes bedre, så der bliver plads til både beboere, ansatte og besøgende i bil til bymidten.
Fremme bæredygtig mobilitet
Delebiler, elbiler og cykler er mobilitetsformer, der afhjælper trængsel, forbedrer luftkvalitet, reducerer CO2-udledning og dæmper trafikstøj. Dem skal vi give prioritet i bymidten så parkeringsbehovet minimeres.
Plads til byliv og byudvikling
I bymidten har vi de parkeringspladser vi skal bruge, men de optager meget af byens samlede areal. Derfor skal parkering samles i parkeringshuse, så bylivet kan få plads på de centrale pladser, gader og stræder.