Grundlag

Politikudviklingen er et led i kommunens kvalitetsarbejde. Processen for udvikling af den enkelte politik fastlægges i det fagudvalg, som politikområdet hører under. Alle politikker vedtages endeligt i Byrådet.

Politikken er i Roskilde Kommune en del af byrådets ældrepolitik, som skal danne rammen om ældreområdet de kommende år.

”Respekt, frihed, tryghed og medborgerskab” er titlen på Roskilde Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2020-2023. Politikken sætter fokus på værdierne: Respekt, frihed, tryghed og medborgerskab. Det er hensigten, at den skal danne rammen om udviklingen af ældreområdet i Roskilde Kommune i de kommende år.

Politikken er også en del af udmøntningen af Folketingets bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen, der har fokus på følgende seks temaer:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død
  • Pårørende
  • Bekæmpelse af ensomhed

Ældre- og Værdighedspolitikken er udarbejdet på baggrund af input fra borgere, frivillige- og sociale foreninger, medlemmer af Ældrerådet og Handicaprådet samt Sundheds- og Omsorgsudvalget. Herefter er politikken blevet drøftet ud fra et fagligt perspektiv blandt lederne på ældre- og sundhedsområdet.

Byrådsgodkendt 18. december 2019.