Distance | 12 km. |
---|---|
Asfalteret del af ruten | 80% |
Børnevenlighed | 5 ud af 5 |
Service | Indkøb, toilet, restaurant, pumpe |
Attraktioner for børn og voksne | Fjordbad |
Natur og kulturhistorie | Fjord, strand, skov, stendysse, kulturgård |
Havørnen
Havørnen er en forholdsvis sjælden fugl i Danmark, idet den oprindelige bestand blev udryddet herhjemme i 1917, men den genindvandrede i 1995 og bestanden er nu jævnt stigende.
Den er udbredt over det meste af landet, men de fleste ynglepar findes i Sønderjylland og i østersøområdet, bl.a. på det sydlige Sjælland og Lolland-Falster.
I vinterhalvåret er der gode chancer for at se havørne ved Roskilde Fjord, blandt andet i området ved Eskilsø og Jyllinge Holme, hvor de kan ses fra Jyllinge lystbådehavn og fra Skovbroen ved Østskoven.
Hvis man vil se en havørn i luften, er chancerne normalt størst om morgenen og formiddagen, hvor den er på jagt - resten af dagen sidder den gerne i et træ og slår mave.
Havørne er meget sky, når de ligger på rede, og man skal derfor holde god afstand til havørnereder.