Distance

21 km.

Asfalteret del af ruten

100%

Børnevenlighed

2 ud af 5

Service

Indkøb, toilet, kro, restaurant, cykelværksted

Attraktioner for børn og voksne

Bavnehøj, bronzealderhøj, Øster Syv. Du kan klatre til toppen.

Natur og kulturhistorie

Åbent agerland. Dale med enge, søer, moser og åer.

Besøg Ramsødalen, en tunneldal skabt af smeltevand i den seneste istid. Nu et internationalt fuglebeskyttelsesområde blandt andet på grund af rørhøgen.

Rørhøgen

Ramsødalen er et internationalt fuglebeskyttelsesområde udpeget specifikt for bl. a. rørdrum og rørhøg. I 2004 blev en strækning på ca. 5 km fredet. Rørhøgen yngler i dalen og den sjældne sumpgræshoppe findes i Øster Syv Mose.

Hunnen er, som typisk for rovfugle, større end hannen. Rørhøge er en anelse større end en musvåge.

Rørhøge er kendetegnet ved, at vingerne holdes opad i v-form, når fuglen svæver.

Hannen er blågrå, sort og brun, mens hunnen er overvejende brun med hvidgult hoved. Rørhøgen har lange ben og fangere.

Rørhøgen finder sin føde i rørskoven eller på enge og marker. Den tager fortrinsvis smågnavere i størrelse op til markmus og fugle, mest unger. Fisk, insekter, krybdyr og padder er også fødeemner.

Rørhøgen er en trækfugl, der overvintrer ved Middelhavet og i Øst- og Centralafrika.