Lynghøjsøerne

Den gamle Svogerslev Grusgrav er blevet omdannet til et skønt naturparadis for den friluftslivsglade borger karakteriseret ved de 3 smukke søer – Lyngager Sø, Flæng Sø samt Vejgård Sø.

Lynghøjsøerne

Lynghøjsøerne er en tidligere råstofgrav, som nu er omdannet til et bynært naturområde. Området består af tre søer og her er et væld af faciliteter der gør området til et meget velbesøgt sted.

Mange søger til Lynghøjsøerne for at bade fra de populære badestrande i den vestlige og den midterste sø. Her er gemmer sig også Thomas Damborg-trolden Runde Rie, der sidder og fisker i den midterste sø. I weekenderne i sommerhalvåret er der åbent i cafe Runde Rie, der drives af frivillige kræfter fra lokalområdet.

Området byder også på mulighed for at overnattes i de to shelters ved den vestlige sø, hvor man også kan lave mad på bål, grill eller i pizzaovn.

Lynghøjsøerne har et veludviklet stinet, der giver rig mulighed for at færdes både til fods, på cykel og til hest. Bl.a. er anlagt en omfattende MTB-bane med flere spor.

Har man hunden med på tur er der også indrettet et indhegnet hundeområde med agilitybane, hvor det ikke er nødvendigt at holde hunden i snor.

 

 

Den gamle Svogerslev Grusgrav er blevet omdannet til et skønt naturparadis for den friluftslivsglade borger. Der er både søer, bakker og grønne områder.