Find information om tilgængelighed i naturen
På Naturstyrelsens hjemmeside udinaturen.dk kan du søge efter information om tilgængelighed på ruter og faciliteter.
I Roskilde Kommune kan vi især anbefale
- Salvadparken: Gode faciliter for kørestolsbrugere; shelter med liftskinne i loftet, handicaptoilet tæt på samt jævn og fast belægning på stien mellem parkeringsplads og shelter.
- Himmelsøen: Adgang med bil helt ned til søen/stranden. Handicaptoilet tæt på parkeringsplads. Sti rundt om søen uden trin. Belægningen er grus med småsten (se video her på siden).
- Vigen Strandpark: Besøget kræver en hjælper. Åbning af bom kontakt information, handicapparkering overfor Cafe Mirakulix (inde i området), gratis udlån af kørestol, der kan tåle vand (kode fås i Cafe Mirakulix), 70 m transport på græs. Slidske fra stranden og ned i fjorden. Handicaptoilet.
- Kællingehaven/Sankt Hans: En del af ruten fra Sankt Hans er handicapvenlig og fører ud til hvilepladsen Kaffepletten. Adgang med bil til kørestolsvenlig sti hen til picnicplads.
- Himmelev skov: Handicapvenlig adgang via stier til bålpladser.
- Hyrdehøj skov: Gode parkeringsmuligheder. Overvejende store og brede stier med god belægning. Dog kan der forekomme smallere stier, som gør det vanskeligt at gå to ved siden af hinanden.
- Gulddyssegård: Gode parkeringsmuligheder, brede stier med god belægning. Handicaptoilet dog med høj kant. Overdækket madpakkehus. Se video på siden.
Ud i Naturen – Nu
Kom med på tur hver tirsdag kl. 10-12
Kom med på gåture ved Sankt Hans sammen med Mandefællesskaberne i Roskilde. Man kan godt begive sig ud i den dejlige natur, selvom man er gangbesværet og måske ikke kan gå så langt. Eller måske slet ikke kan gå. Her er eldrevne køretøjer, så man kan køre hele eller en del af vejen.
Turene går f.eks. ind til havnen, rundt på Sankt Hans, op ad Parcelgårdsvej og rundt i Boserup Skov. Turene er orienteret mod gangbesværede, men alle er velkomne til at deltage. Både mænd og kvinder og unge og ældre.
Send dit navn via mail til mandefaellesskabetroskilde@gmail.com eller SMS til 40127410, hvis du vil være sikker på, at det er et køretøj til rådighed for dig.
Adressen er:
Strandvænget 50 Roskilde (på Krak og Flextrafik er adressen Strandvænget 6, 4000 Roskilde).
Ved Garagen/picnicstedet, bag ved Centralmagasinet, ned mod fjorden.
Natur for alle
På www.udinaturen.dk er der registreret over 100 ruter og faciliteter i hele Danmark. Så er det lettere for mennesker med handicap, såvel som ældre, gangbesværede og børnefamilier, at få inspiration og tryghed til at tage ud og opleve naturen.
Natur for alleKom med ud i naturen
Roskilde Kommune har samarbejdet med Ulykkespatient Foreningen om at skabe mere synlighed omkring naturområder, som har god tilgængelighed for mennesker med handicap. Her kan du læse mere om projektet "Kom med ud i naturen".
Du kan se foreningens videoer fra Himmelsøen og Gulddysse Skov, som formidler om områdernes tilgængelighed.
Se video om handicapadgang til Himmelsøen
Se video om handicapadgang til Gulddysse skov
Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling
4000 Roskilde
Mandag - fredag | 9.00 - 14.00 |
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage. |