Invitation til 75 års fødselsdag
I anledningen af din 75 års fødselsdag i år, vil vi gerne ønske dig og alle kommunens borgere, der fylder 75 år, et stort tillykke
Udover at sige tillykke og byde på kaffe og kage, vil vi meget gerne benytte lejligheden til at fortælle og vise jer, nogle af de muligheder i har som borger i Roskilde, såsom:
- Muligheder og tilbud fra frivillige foreninger
- Kurser i Sundhedscentret
Vi afholder i alt tre arrangementer med tre forskellige og spændende oplægsholdere.
Du kan læse mere herom nedenfor.
Kort overblik over arrangementerne
De tre arrangementer afholdes således
Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde
Mandag den 23. oktober kl. 14.30 - 17.20
Foredragsholder: Per Kuskner
Viby Idrætscenter, Lindevej 32, 4130 Viby Sjælland
Tirsdag den 14. november kl. 13.30 - 16.50
Foredragsholder: Nis Boesdal
Jyllingehallerne, Planetvej 35, 4040 Jyllinge
Mandag den 27. november kl. 12.30 - 16.00
Foredragsholder: Peter Schinkel Stamp
Hvert arrangement indledes med en tale fra borgmester Tomas Breddam.
Når borgmesteren er færdig med sin tale, holder den pågældende foredragsholder et oplæg.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist er den 16. oktober til Frivilligcentret på mail:
Tilmelding sker efter ”først-til-mølle”.
Du er naturligvis velkommen til at medbringe en ledsager. Skriv blot hvor mange I bliver, når du tilmelder dig.
Vi anbefaler, at du kun tilmelder dig ét af arrangementerne - på den måde sikrer vi bedst muligt, at der er plads til alle, som ønsker at deltage.
Læs mere om foredragsholderne
Per Kuskner: Roskilde Rådhus, 23. oktober
Per Kuskner er en forfatter, journalist og tidligere redaktør, der udviser en stor passion for nogle af Danmarks mest folkekære serier som Matador og Olsen-Banden. I Pers engagerende foredrag kan du se frem til en rejse igennem netop disse serier og hører sjove historie om det som ikke blev vist på tv.
Nis Boesdal: Viby idrætscenter, 14. november
Nis Boesdal er en yderst efterspurgt foredragsholder – især når snakken falder på Danmarkshistorie, historiefortællinger, livskvalitet og Bibelens historier. Der er meget ofte fulde huse til Nis Boesdals humoristiske og nærværende foredrag, som især bliver benyttet hos oplysningsforbund, aftenskoler, kirker og foreninger.
Peter Schinkel Stamp: Jyllinge Idrætscenter, 27. november
Chef for Kongeskibet Dannebrog, kommandør Peter Schinkel Stamp, fortæller om livet ombord på det smukke skib og giver et unikt indblik i Dannebrogs imponerende historie, dets store betydning for monarkiet og ikke mindst i det spændende arbejde, når den kongelige familie er om bord.