§ 112 - Personlige hjælpemidler
Du kan søge personlige hjælpemidler hos:
Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A
4000 Roskilde
Sagsbehandlingsfrist
Sagsbehandlingsfristen for din ansøgning er ved førstegangsansøgninger op til 6 uger, og ved øvrige op til 2 uger.
Se mere om forskellige personlige hjælpemidler
Du kan ydes støtte til køb af almindeligt fodtøj hvis du har så væsentlig forskellige størrelse på dine fødder at det svarer til mindst hele 2 skonumre (En mindre forskel bliver som udgangspunkt afhjulpet ved et indlæg i skoen).
Bevilling ydes med halvdelen af den samlede udgift til køb af sko, dog højst med et beløb som normalt reguleres hver 1. januar.
Bemærk: Ved førstegangsanskaffelse kan du få hjælp til 2 par sko. Du kan ikke få hjælp til reparation af almindeligt fodtøj. Udskiftning af et nyt par kan du herefter normalt få bevilget efter 15 måneder.
Sagsforløb
- Når vi modtager ansøgning fra dig eller fra pårørende på dine vegne, indhenter vi oplysninger fra din læge om behov for almindeligt fodtøj ved væsentligt forskellige fodstørrelser.
-
Ved førstegangsansøgning skal der foreligge lægelige oplysninger på, at forskellen mellem højre og venstre fod er mindst 2 hele skonumre.
Hvis du ikke er undersøgt af speciallæge eller hospital, kan oplysningerne være fra praktiserende læge.
- Hvis du bliver bevilget støtte til fodtøj, modtager du en skriftlig bevilling til dig selv og en kopi til leverandøren af fodtøjet.
Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger op til seks uger, og ved genansøgninger op til to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Der kan bevilges individuelt tilpassede eller færdigfremstillede bandager - eventuelt med tilpasning. Der kan bevilges reservebandage af hygiejniske hensyn.
Kriterier for bevilling
Bandagerne kan ydes, når det anses for dokumenteret, at alle behandlingsmulighederne er udtømte, og at lidelsen er varig.
Det er en forudsætning, at det konkrete hjælpemiddel i væsentlig grad gør hverdagen lettere for dig.
Der ydes ikke bandage til sportsudøvelse.
Sagsforløb
- Du kan henvende dig til os med en ansøgning. Du kan også søge via egen læge eller sygehus. Sammen med ansøgningen har vi behov for kirurgiske, ortopædiske eller lignende oplysninger. Lægen skal udtale sig om dit behov for en bandage.
- Hvis vi bevilger dig en bandage, vil du modtage en skriftlig bevilling, sammen med en kopi til din leverandør.
- Der er frit leverandørvalg. Du kan selv bestemme hvilken bandagist der skal levere din bandage. Bandagen er gratis.
Sagsbehandlingsfristen er ved førstegangsansøgning seks uger, og ved fornyelse af ansøgningen eller genbevilling to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Brystproteser bevilges efter Lov om Social Service § 112.
Brystproteser kan ydes ved:
- Bortoperation af det ene eller begge bryster
- Delproteser efter en konkret vurdering af de fysiske og kosmetiske gener efter en operation, der bevarer en del af brystet
- Kvinder der af andre grunde mangler det ene eller begge bryster
Der ydes ikke tilskud til brystproteser der indopereres. Her henvises til sygehuset.
Der ydes ikke tilskud til særlige Bh'er eller badedragter.
Sagsforløb
- Du kan henvende dig direkte med ansøgning eller ansøge via egen læge eller sygehus
- Hvis du bevilges støtte til brystprotese, modtager du en skriftlig bevilling. Du modtager en bevilling til dig selv samt en kopi til leverandøren af brystproteser.
- Bevillingen er gældende i fem år. Derefter skal du kontakte Hjælpemiddelafsnittet for ny opdateret bevilling.
- Vi har indkøbsaftale, men du har mulighed for frit leverandørvalg jf. § 112 stk. 3.
- Hvis du ønsker at benytte en anden leverandør end den kommunen har indkøbsaftale med, skal du indhente tilbud fra en anden leverandør og vi oplyser dig dernæst om der vil blive tale om en egenbetaling.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-14.
Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger seks uger, og ved gen-ansøgninger to uger.
Testmaterialer til diabetes sukkersyge bevilges efter Lov om Social Service § 112.
Diabetes 1
Der ydes støtte til anskaffelse af sprøjter, kanyler, insulinpen, fingerprikker og teststrimler samt blodsukkermåleapparat.
Testmaterialer til diabetes 1 kan ydes ved
- insulinkrævende diabetes
- kombinationsbehandling af insulin og tabletter
Diabetes 2
Der ydes støtte til anskaffelse af 150 stk. teststrimler samt 150 stk. fingerprikker (lancetter) om året.
Testmaterialer til diabetes 2 kan ydes ved
- tabletbehandlet diabetes
Sagsforløb
- Du kan henvende dig direkte med ansøgning, eller ansøge via læge eller sygehus
- Når vi modtager henvendelse fra dig selv, indhenter vi oplysninger fra din egen læge, om hvilken behandling der kræves
- Når du bevilges støtte til testmaterialer, modtager du en skriftlig bevilling til dig selv. Her efter modtager du et velkomstbrev fra leverandøren, hvori der står hvordan du kan bestille dine varer.
- Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger seks uger, og ved genansøgninger to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-14.
Der kan bevilges individuelt tilpassede eller færdigfremstillede bandager - eventuelt med tilpasning. Der kan bevilges reservebandage af hygiejniske hensyn.
Kriterier for bevilling
Bandagerne kan ydes, når det anses for dokumenteret, at alle behandlingsmulighederne er udtømte, og at lidelsen er varig.
Det er en forudsætning, at det konkrete hjælpemiddel i væsentlig grad gør hverdagen lettere for dig.
Der ydes ikke bandage til sportsudøvelse.
Sagsforløb
- Du kan henvende dig til os med en ansøgning. Du kan også søge via egen læge eller sygehus. Sammen med ansøgningen har vi behov for kirurgiske, ortopædiske eller lignende oplysninger. Lægen skal udtale sig om dit behov for en bandage.
- Hvis vi bevilger dig en bandage, vil du modtage en skriftlig bevilling, sammen med en kopi til din leverandør.
- Der er frit leverandørvalg. Du kan selv bestemme hvilken bandagist der skal levere din bandage. Bandagen er gratis.
Sagsbehandlingsfristen er ved førstegangsansøgning seks uger, og ved fornyelse af ansøgningen eller genbevilling to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Bleer og katetre m.m. bevilges efter Lov om Social Service § 112.
Der ydes støtte til anskaffelse af bleer og katetre m.m. når der er tale om en kronisk lidelse. Du skal være udredt/behandlet via egen læge eller sygehus.
Sagsforløb
- Du kan henvende dig direkte med ansøgning, eller ansøge via læge eller sygehus
- Når vi modtager henvendelse fra dig selv, indhenter vi oplysninger fra din egen læge.
- Når du bevilges støtte til bleer eller katetre, bliver der sendt et velkomstbrev fra leverandøren.
Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger seks uger, og ved genansøgninger to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Kompressionsstrømper bevilges efter Lov om Social Service § 112.
Kompressionsstrømper er specielt konstruerede strømper med indstrikket omspundet gummi- eller elastantråd, som gør strømpen højelastisk, både i bredden og længden.
Strømpens tryk er størst ved anklen, og aftager kontinuerligt op ad benet efter særlige normer.
Strømperne er opdelt i fire forskellige kompressionsstyrker og bør udvælges efter indikationer svarende til sygdomsbilledet.
Kompressionsstrømpen fremmer blodets tilbagestrømning til hjertet gennem sit cirkulære tryk og sin elasticitet. Venernes diameter mindskes og blodets hastighed øges hvilket hjælper muskelvenepumpen.
Kriterier for bevilling
Kompressionsstrømper kan ved svære varige kredsløbslidelser ydes ved:
- svære grader af åreknuder (varicer) som ikke svinder efter fornøden behandling
- varige følger efter blodpropper i ben eller arme
- varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling
- kronisk ødem (væske) i benene på grund af en varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar
Kompressionsstrømper kan være med forskellig trykeffekt, afhængig af sygdommen.
Der kan også ydes støtte til armkompressionsstrømper.
Kompressionsstrømpen skal afhjælpe en svær varig kredsløbslidelse.
Der ydes ikke tilskud til støttestrømper og antiembolistrømper som anvendes ved lettere benproblemer, irritationer, uro i benene eller for at forebygge venelidelser samt mindre åreknuder under graviditet.
Sagsforløb
- Du kan henvende dig direkte med ansøgning eller ansøge via læge eller sygehus
- Når vi modtager ansøgning fra dig eller fra pårørende på dine vegne indhenter vi oplysninger fra din læge om dit behov for kompressionsstrømper
- Hvis du bevilges støtte til kompressionsstrømper, modtager du en skriftlig bevilling. Måltagningen til strømperne finde sted på den sygeplejeklinik som fremgår af bevillingen.
- Vi har en indkøbsaftale, men du har frit leverandørvalg jf. § 112 stk. 3. Hvis du ønsker at benytte en anden leverandør end den kommunen har indkøbsaftale med, skal du indhente tilbud fra en anden leverandør og vi oplyser dig dernæst om der vil blive tale om en egenbetaling
Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger seks uger, og ved gen-ansøgninger to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Et støttekorset er et ortopædisk hjælpemiddel, som har en korrigerende, aflastende eller støttende funktion.
Der kan bevilges individuelt tilpassede eller færdigfremstillede korsetter eventuelt med tilpasning. Der kan bevilges reservekorset blandt andet af hygiejniske hensyn.
Ved kropsforandringer som følge af f.eks. udvikling af lidelsen, vægtændringer, kan der bevilges et nyt korset.
Det er en betingelse, at alle behandlingsmuligheder er udtømte.
Kriterier for bevilling
- Svære slidgigtforandringer i rygsøjlen.
- Degeneratio disci intervertebralis. Degeneration af båndskive (diskus) i rygsøjlens lændedel.
Lidelsen medfører risiko for tryk på nerverødder og udvikling af slidgigt. Lidelsen er normalt ikke tilgængelig for operativ behandling.
Bemærk: Lidelse degeneratio disci intervertebralis må ikke forveksles med diskusprolaps, som vil kunne diagnosticeres ved myelografi/CT-scanning af lænderyggen. - Skoliose. Skævhed af rygsøjle med rotation og krumning til siden.
- Spondylitis ankylopoietica (Bechterews sygdom). Udtalt betændelse i leddene mellem korsben og hofteben, eventuelt med forkalkninger og forsnævringer af båndskiver og ledbånd i rygsøjlen.
- Spondylolisthesis. Fremadglidning af ryghvirvel i forhold til hvirvlen nedenfor, hvor kirurgisk behandling ikke har givet tilfredsstillende resultat eller ikke kan gennemføres.
- Osteoporose. Knogleskørhed.
- Muskeldystrofi. Svind af rygmuskulatur.
Der ydes ikke støttekorsetter, der bruges som led i behandling. f.eks. til midlertidig korrektion.
Sagsforløb
- Du kan henvende dig til os med en ansøgning. Du kan også søge via egen læge eller sygehus. Sammen med ansøgningen har vi behov for kirurgiske, ortopædiske eller lignende oplysninger. Lægen skal udtale sig om dit behov for et korset.
- Hvis du bevilges et korset, vil du modtage en skriftlig bevilling, sammen med en kopi til din leverandør.
- Der er frit leverandørvalg. Du kan selv bestemme, hvilken bandagist der skal levere dit korset. Korset og reparationer er gratis.
Sagsbehandlingsfristen er ved førstegangsansøgning seks uger, og ved fornyelse af ansøgningen eller genbevilling to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Du kan ydes støtte til anskaffelse af fodindlæg hvis du har en varig svær foddeformitet og et indlæg i væsentlig grad vil afhjælpe dette.
Følgende indikationer kan berettige dig til et fodindlæg:
- Leddegigt med svær forfodsfald og tådeformiteter (indlæg evt. suppleret med gængesål
- Sårdannelse med risiko for sår i fodsålen som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet /kredsløbsinsufficiens)
- Svært forfodsfald, klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellem fodsknoglen, ved samtidigt dårligt blodomløb
- Stiv forfod, medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på forfodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
- Erhvervet platfod som følge af degeneration
- Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
- Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad, efter særlig begrundelse, f.eks. svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta)
(bekendtgørelse nr. 687 af 15. august 2007 § 10)
Sagsforløb
Du kan henvende dig direkte med ansøgning eller ansøge via læge eller sygehus
- Når vi modtager ansøgning fra dig eller fra pårørende på dine vegne indhenter vi oplysninger fra din læge om dit behov for ortopædiske indlæg.
- Ved førstegangsansøgning skal der foreligge kirurgiske, ortopædiske eller dermatologiske oplysninger
- Hvis du bevilges støtte til fodtøj, modtager du en skriftlig bevilling til dig selv, og en kopi til leverandøren af indlæggene.
- Bevillingen er gældende i fem år. Derefter skal du kontakte Hjælpemiddelafsnittet for ny opdateret bevilling.
- Vi har en indkøbsaftale, men du har frit leverandørvalg. Hvis du ønsker at benytte en anden leverandør end den kommunen har aftale med, skal du indhente tilbud fra en anden leverandør og vi oplyser dig dernæst om der vil blive tale om en egenbetaling
Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger seks uger, og ved genansøgninger to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Ortopædisk fodtøj bevilges efter Lov om Social Service § 112.
Ved ortopædisk fodtøj forstås individuelt fremstillet fodtøj (herunder fodtøj med træbund) og særligt fabriksfremstillet fodtøj, der tilgodeser en foddeformitet eller benyttes i forbindelse med bandagering (kapselsko).
Der vil kunne ydes hjælp til kromfri sko til personer, der er overfølsomme over for eksempel limstoffer og stoffer i forbindelse med garvningsprocesser i almindeligt fodtøj.
Du kan modtage støtte hvis du opfylder én af nedenstående indikationer:
- Leddegigt med svær forfodsfald og tådeformiteter (indlæg evt. suppleret med gængesål
- Sårdannelse med risiko for sår i fodsålen som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet /kredsløbsinsufficiens)
- Svært forfodsfald, klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellem fodsknoglen, ved samtidigt dårligt blodomløb
- Stiv forfod, medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på forfodsknogler, kronisk ledbetændelse eller leddegigt
- Erhvervet platfod som følge af degeneration
- Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
- Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad, efter særlig begrundelse, f.eks. svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta)
(bekendtgørelse nr. 687 af 15. august 2007, § 9)
Bemærk: Der ydes ikke hjælp til fabriksfremstillet fodtøj til børn med bløde platfødder (fri drejebevægelighed).
Ved førstegangsbevillinger kan det anbefales, at reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer.
Egenbetaling
Der er en egenbetaling på fodtøj som i 2015 er 830,00 kroner pr. par til voksne og 460,00 kroner pr. par til børn.
Sagsforløb
- Du kan henvende dig direkte med ansøgning eller ansøge via læge eller sygehus
- Når vi modtager ansøgning fra dig eller fra pårørende på dine vegne indhenter vi oplysninger fra din læge om dit behov for ortopædisk fodtøj eller ortopædiske indlæg
- Ved førstegangsansøgning skal der foreligge kirurgiske, ortopædiske eller dermatologiske oplysninger. Disse oplysninger kan fås fra speciallæge eller hospital.
- Hvis du bevilges støtte til ortopædisk fodtøj eller ortopædisk indlæg, modtager du en skriftlig bevilling til dig selv samt en kopi til leverandøren af fodtøjet eller indlæggene.
- Vi har en indkøbsaftale, men du har frit leverandørvalg jf. § 112 stk. 3. Hvis du ønsker at benytte en anden leverandør end den kommunen har aftale med, skal du indhente tilbud fra en anden leverandør og vi oplyser dig dernæst om der vil blive tale om en egenbetaling
Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger seks uger, og ved gen-ansøgninger to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Parykker bevilges efter Lov om Social Service § 112
Parykker kan ydes ved:
- Vansirende skaldethed
Der ydes ikke tilskud ved midlertidig hårtab som følge af behandling, f.eks. kemoterapi. Der ydes parykken eller toupeen af sygehusvæsenet.
Der kan ikke ydes tilskud til vedligeholdelse af parykker.
Kun undtagelsesvis kan til meget svære allergikere ydes parykker fremstillet af ægte hår. Til disse få personer er bomuldsforing af parykken utilstrækkelig på grund af overfølsomhed.
Sagsforløb
- Du kan henvende dig direkte med ansøgning eller ansøge via egenlæge eller sygehus
- Ved førstegangsansøgning skal der foreligge lægelige oplysninger. Hvis ansøger ikke er undersøgt af speciallæge / hospital, kan oplysningerne være fra praktiserende læge.
Overfølsomhed skal dokumenteres af speciallæge i dermatologi.
- Hvis du bevilges støtte til paryk eller toupe, modtager du en skriftlig bevilling. Du modtager en bevilling til dig selv samt en kopi til leverandøren af parykker.
- Bevilling gives til maskinfremstillet paryk (kan være individuelt fremstillet).
Næsten alle parykker fremstilles i dag af kunstfibre og har gennemsnitligt en holdbarhed på ca. 1 år.
Til dameparykker kan der være behov for pasning og sætning, hvorfor der ved førstegangsbevilling normalt vil være behov for 1 skifteparyk.
Herretoupé'er kan vaskes og ibrugtages straks, hvorfor der ikke ydes hjælp til reservetoupé.
Roskilde Kommune har en leverandøraftale, men du har frit leverandørvalg jf. § 112 stk. 3.
Hvis du ønsker at få din paryk fra en anden leverandør, skal du bede din leverandør om et tilbud og sende det til os.
Herefter oplyser vi dig om, hvor meget du evt. skal betale.
Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger seks uger, og ved genansøgninger to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Du kan ydes støtte til en skinne til eller en fodkapsel, hvis du har en varig lidelse og det vurderes at det konkrete hjælpemiddel i væsentlig grad afhjælper din nedsatte funktionsevne.
Bevilling ydes blandt andet, hvis du som følge af en lammelse har en såkaldt dropfod.
Sagsforløb
- Du kan henvende dig direkte med ansøgning eller ansøge via læge eller sygehus
- Når vi modtager ansøgning fra dig eller fra pårørende på dine vegne indhenter vi oplysninger fra din læge om dit behov for skinner eller fodkapsel.
- Ved førstegangsansøgning skal der foreligge lægelige oplysninger. Hvis du ikke er undersøgt af speciallæge / hospital, kan oplysningerne være fra praktiserende læge. Oplysninger bruges som dokumentation for at der er tale om en varig lidelse og din tilstand ikke kan trænes eller behandles til det bedre.
- Hvis du bevilges støtte til skinner eller fodkapsel, modtager du en skriftlig bevilling til dig selv, samt en kopi til leverandøren.
Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger seks uger, og ved gen-ansøgninger to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Arm- og benproteser bevilges efter Lov om Social Service § 112.
En protese træder i stedet for en manglende legemsdel.
De hyppigste årsager til amputationer er ulykker, diabetes, karsygdomme og cancer.
En arm- eller benprotese bliver aldrig den arm eller det ben som du har mistet, men den bliver et hjælpemiddel for dig, så du kan gøre mange af de ting, du tidligere kunne.
Sagsforløb
1. gangs bevilling
Når du søger om protese for første gang, skal vi have oplysninger om din amputation, og referat fra protesekonferencen fra det sygehus som har behandlet dig. Vi har også brug for et prisoverslag fra den bandagist som du ønsker skal udføre protesen.
Reparation og udskiftning af protesen.
Proteser kan repareres eller udskiftes efter behov.
Du og din bandagist eller læge finder ud af, hvornår din protese ikke længere er anvendelig. Herefter sender I en begrundet ansøgning til os, samt et prisoverslag.
Bevillingsområdet
Når du får bevilget en protese, kan du også få bevilget tilbehør som eksempel stumpstrømper eller handsker, efter særskilt ansøgning.
Bemærk
Som armprotese indgår også, f. eks proteser for fingre eller hånd, der betragtes som en del af den samlede arm. Ligeledes indgår protese for fod, der betragtes som en del af det samlede ben.
Der er frit leverandørvalg på proteser. Du kan derfor selv bestemme hvilken bandagist der skal levere din protese. Protese, reparation og tilbehør er gratis.
Sagsbehandlingsfristen er ved førstegangsansøgning seks uger, og ved fornyelse af ansøgningen eller genbevilling to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Stomiprodukter bevilges efter Lov om Social Service § 112.
Stomi er en kirurgisk skabt åbning mellem et indre organ og kroppens overflade.
Der findes forskellige typer af stomier:
- Kolostomi, en åbning til tyktarmen
- Ileostomi, en åbning til tyndtarmen
- Urostomi, en urinafledning
Vi betaler de stomihjælpemidler, som er nødvendige, for at du kan passe din stomi.
Sagsforløb
- Sygehuset sender besked til os om, at du er stomiopereret.
- Vi sender bevilling til dig, og en kopi til kommunens leverandør.
- Vi har en indkøbsaftale, men du har frit leverandørvalg.
Hvis du ønsker at bestille dine stomiprodukter hos en anden leverandør, skal du bede din leverandør om et tilbud og sende det til os.
Herefter oplyser vi dig om, hvor meget du evt. skal betale.
Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger seks uger, og ved genansøgninger to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Der kan ydes støtte til hæl- og sålforhøjelse.
Hjælp kan ydes, når der forligger dokumentation på at forskellen mellem højre og venstre ben er mindst 2 cm.
Bemærk: Forskelle på mindre end 2 cm vil man i almindelighed kunne kompensere for, med hælkile eller et indlæg i skoen, eventuelt kombineret med at forhøje hælen på skoen og/eller gøre hælen på den anden sko lavere.
Socialministeriet oplyser, at disse ændringer ikke er af en så væsentlig karakter, at de falder inden for § 112 område.
Sagsforløb
- Du kan henvende dig direkte med ansøgning eller ansøge via læge eller sygehus
- Når vi modtager ansøgning fra dig eller fra pårørende på dine vegne indhenter vi oplysninger fra din læge om dit behov for tilretning af almindeligt fodtøj.
- Ved førstegangsansøgning skal der foreligge lægelige oplysninger. Det skal være kirurgiske, ortopædiske eller dermatologiske oplysninger. Disse oplysninger kan fås fra speciallæge / hospital.
- Hvis du bevilges støtte til ortopædisk fodtøj eller ortopædisk indlæg, modtager du en skriftlig bevilling til dig selv,samt en kopi til leverandøren.
- Vi har en indkøbsaftale, men du har frit leverandørvalg jf. § 112 stk. 3. Hvis du ønsker at benytte en anden leverandør end den kommunen har indkøbsaftale med, skal du indhente tilbud fra en anden leverandør og vi oplyser dig dernæst om der vil blive tale om en egenbetaling
Sagsbehandlingsfristen for behandling af din ansøgning er ved førstegangs-ansøgninger seks uger, og ved gen-ansøgninger to uger.
Kontaktoplysninger for Hjælpemiddelafsnittet
Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, tlf. 46 31 54 73. Telefontid mellem kl. 9-12.
Syns- eller hørehjælpemidler og informations- eller kommunikationsteknologiske hjælpemidler
Har du brug for syns- , hørehjælpemidler eller informations- eller kommunikationsteknologiske hjælpemidler, skal du henvende dig til Specialcenter Roskilde på 4631 7231.
Frit valg
Du har mulighed for frit at vælge en anden leverandør end Roskilde Kommune.
Hvis du ønsker at benytte dig af frit valg, skal du hurtigst muligt, efter du har modtaget din bevilling, gøre opmærksom på dette.
Din sagsbehandler vejleder dig om, hvordan og på hvilke betingelser du kan foretage køb hos en anden leverandør, ligesom du bliver vejledt om hvordan faktureringen skal foregå.
Kontakt Hjælpemiddelafsnittet
4000 Roskilde
Telefon | |
---|---|
Mandag - fredag | 9-14 |
Personlig henvendelse i Kvikservice | |
---|---|
Mandag | 9.30-12.30 |
Tirsdag | Lukket |
Onsdag | 9.30-12.30 |
Torsdag | Lukket |
Fredag | 9.30-12.30 |
Information
Kvikservice holder lukket i juli måned
samt fredag efter Kristi himmelfartsdag, den 23.12.2024 og mellem jul og nytår.