Skatter og afgifter af fast ejendom

Ejer du en bolig, skal du betale ejendomsværdiskat og ejendomsskat. Det er ejendomsvurderingen, der bestemmer, hvor meget du skal betale. fra 2024 betaler du ejendomsskatterne over din forskudsskat.

Grundskylden for 2021-23

Boligejere får besked om grundskylden for 2021-23
Fra april 2024 får mange boligejere nye ændrede ejendomsskattebilletter for skatteårene 2021-23.

Grundskyld på et foreløbigt grundlag
Da grundskylden for 2021, 2022 og 2023 blev beregnet, var 2020-vurderingen for ejerboliger endnu ikke klar. Derfor er grundskylden for disse år i første omgang blevet opkrævet på et midlertidigt grundlag. Nu udsender vurderingsmyndighederne løbende de nye vurderinger pr. 1. januar 2020 til boligejerne. På den baggrund beregnes den endelige skat på baggrund af 2020-vurderingen af kommunen og grundskylden for 2021, 2022 og 2023 efterreguleres.

Efterregulering af grundskyld: Ny ejendomsskattebillet fra kommunen
Når kommunen har beregnet den endelige grundskyld på baggrund af 2020-vurderingen, sender kommunen en ny ejendomsskattebillet for hvert af skatteårene 2021-2023.

Til og med 2023 var der skatteloft på grundskylden, der begrænser, hvor meget den kan stige hvert år.

Da langt de fleste boligejere er tilmeldt indefrysningsordningen for grundskyld, vil eventuelle stigninger også typisk blive indefrosset, så du først skal betale, når du sælger boligen. Det betyder, at 2020-vurderingen får begrænset økonomisk betydning for de fleste boligejere.

Sådan beregner vi din grundskyld for årene 2021-2023 (vurderingsportalen.dk)

Har du købt eller solgt for nyligt? Vær opmærksom, når grundskylden bliver efterreguleret
Det er den aktuelle ejer, der får en eventuel opkrævning eller penge tilbage, når kommunen efterregulerer grundskylden for 2021-2023 på baggrund af 2020-vurderingen.

Vi opfordrer til, at du tjekker købsaftalen, hvis du er ny ejer og har fået en opkrævning fra kommunen på grundskyld for en periode, hvor den tidligere ejer ejede ejendommen. Det samme gælder tidligere ejer, hvis kommunen har udbetalt overskydende grundskyld til den nye ejer.

Ny ejer efter 1. januar 2021: Efterregulering af grundskyld (vurderingsportalen.dk)

Baggrund:

Fra 2024 overtager SKAT opkrævningen af grundskyld. Kommunen vil dog stadig opkræve bidragene - rottebekæmpelse, skorstensfejer og digebidrag. 

Lån til betaling af grundskyld fra 2024 skal søges ved SKAT  Læs mere her

Allerede eksisterende lån vil forblive i kommunerne indtil de endelige vurderinger er udsendt og kommunen derved kan regulere skatteårene 2021-2023. Dette forventes at være i 2026.

Læs mere her på siden herunder: Få mere af vide - Reguleringer af ejendomsskatter 2021-2023.

Generelt

Som ejer af en ejendom vil du hvert år modtage en bidragsopgørelse i starten af december, der viser, hvor meget du skal betale i bidrag i det kommende år.  Betalingen af bidrag forfalder 1 gang om året.

For 2024 bliver bidragsopgørelsen leveret til digital postkasse i december 2023.

Sammen med bidragsopgørelsen er der et bilag med oplysninger om:

  • Beregningsgrundlaget
  • og andre relevante informationer

Betaling

Betalingsfrist

  •  Bidragene forfalder den 1. januar med forfald den 8. januar 2024

Sådan foregår betalingen

Hvis ikke betalingen er tilmeldt til betalingsservice, vil du modtage et indbetalingskort ca. 14 dage før forfaldsdatoen, i din digitale postkasse. Det er kun én ejer, som vil modtage et eventuelt indbetalingskort.

Indbetalingskortet indeholder oplysninger, du skal bruge, hvis du vil tilmelde dig betalingsservice. Det er gratis at tilmelde sig.

Du kan også benytte Mit betalingsoverblik, vores digitale betalingssystem. Her vil bidragene være tilgængelig ca. 14 dage før forfaldsdatoen.

Få mere at vide

Lån til tilslutningsbidrag

Du eller din ægtefælle har i nogle tilfælde mulighed for at søge om at få lån til tilslutningsbidrag. For at søge, skal en af jer have fast bopæl i Danmark og være fyldt 65 år eller modtage social pension, delpension eller efterløn.

For at få lånet skal du eller din ægtefælle opfylde betingelserne:

Påbud

Der skal være udsendt et påbud fra kommunen omkring tilslutning

Pension

For at få lånet skal du eller din ægtefælle enten have nået folkepensionsalderen, få udbetalt social pension/ delpension eller få efterløn.

Bolig

Ejendommen skal indeholde en bolig, som tjener som beboelse primært for ejeren. Fx kan der ikke bevilges lån til et sommerhus, som kun bruges til udlejning.

Sikkerhed

Der skal være friværdi i ejendommen i forhold til den offentlige vurdering, da der skal kunne tinglyses sikkerhed i ejendommen, et såkaldt skadesløsbrev. Det vil sige, at vi ser på, hvad der er tinglyst af pant i forvejen, og sammenligner med den seneste offentlige vurdering. Er tinglyst pant større end vurderingen, vil det som udgangspunkt give et afslag.

Du skal søge digitalt. Har du ikke mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp af Borgerservice eller biblioteket.

Spørgsmål og svar

Ejendomsvurdering og boligskatter

Dette indhold kommer fra Borger.dk

Kontakt Ejendomsskat

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Du kan forvente svar inden for 10 hverdage.