Hvad kan du gøre derhjemme?
Her er nogle gode tips:
- Forbered din bolig til vinter - fx. er der meget at hente ved at tætne små huller og sprækker i hjemmet og ved at gøre varmeanlægget klar til vinter.
- Brug strømmen, når den er billigst - du kan følge elprisens udvikling time for time et helt døgn frem.
- Tag kortere bade - hvis en familie på 4 personer alle korter deres varme bad ned med 2 minutter om dagen, kan man spare omkring 6.000 kr. om året.
- Tjek dit varmeanlæg - små justeringer kan gøre dit varmeanlæg mere energibesparende.
- Sænk temperaturen, husk at slukke lys og apparater osv.
Få vejledning til energirenovering
Vidste du også, at du her i kommunen kan få du vejledning om energirenovering og tilskudsmuligheder hos ”Grøn Puls”? Du kan også få besøg af en energirådgiver, som gennemgår din ejendoms energitilstand.
Hvad gør vi i Roskilde Kommune?
I alle kommunens bygninger er der er 19 grader i lokalerne.
Nogle steder er undtaget:
- Vuggestuer
- Boliger for ældre
- Boliger for sårbare borgere
Der er også indført forskellige tiltag, der kan spare på strømmen og det varme vand.
Hvis du er i tvivl om, hvad der sker på en konkret skole, plejecenter eller andet, så kontakt dem direkte.
Hvis du oplever, at der fx er tændt lys i en af kommunens bygninger om aftenen, så vil vi meget gerne have det at vide på kommunen@roskilde.dk