Tilbud til voksne med handicap
I Roskilde Kommune har vi en lang række tilbud til voksne med handicap, heriblandt ITC Roskilde og Københavnsvej 266.
ITC Roskilde
ITC Roskilde er et samværs- og aktivitetstilbud, som bl.a. har eget musikstudie og en tilhørende teatersal.
Du kan læse mere om ITC Roskilde her.
Københavnsvej 266
På Københavnsvej 266 finder du også en masse tilbud til voksne med handicap. Københavnsvej 266 er et stort og mangfoldigt fællesskab med mange sociale aktiviteter på kryds og tværs, fælles kantine, fælles sundhedscafe og gode fælles traditioner.
På adressen finder du også beskyttet beskæftigelse.
Hjælp til arbejde - beskyttet beskæftigelse
Beskyttet beskæftigelse er et tilbud til borgere, der på grund af handicap, psykisk sårbarhed eller særlige sociale problemer har brug for støtte til at passe et job. I Roskilde Kommune er der en række forskellige beskyttede arbejdspladser, hvor du f.eks. kan komme til at arbejde i café, som skovhjælper eller med havearbejde. Din arbejdsdag vil være tilrettelagt med hensyn til dine evner og interesser. Det er Voksenservice, der henviser til tilbuddet. Læs mere om beskyttet beskæftigelse for voksne med handicap på handicapområdets hjemmeside
Botilbud
Bosteder
Bosteder er længerevarende botilbud målrettet borgere, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
Du kan læse mere om bosteder her.
Bo- og opgangsfællesskaber
I Roskilde Kommune findes der 4 opgangsfællesskaber og 2 bofællesskaber, som er målrettet voksne over 18 år med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.
Du kan læse mere om bo- og opgangsfællesskaber her.
Hvis du vil læse mere om Roskilde Kommunes tilbud til borgere med handicap, kan du trykke på knappen herunder: