Pas

Hvis du har brug for nyt pas, skal du bestille tid i Borgerservice.

Hvis du har brug for, at annullere din tid, skal du bruge linket i den SMS du fik, da du bestilte din tid.

Børn, uansat alder, skal have eget pas. Børn kan godt bestille pas alene, hvis forældrene har lavet samtykke.

Afhentning af pas

Der kan gå op til 15 hverdage fra passet er bestilt, til du får det. Passet bliver sendt til den adresse, du har opgivet ved bestillingen. Du kan vælge at hente det selv på Roskilde Bibliotek, enten i vores dokumentboks eller ved udlevering af personale. Afhentning kan ske mandage kl. 10-15 eller torsdage kl. 10-17.

Du får en SMS når dit pas eller kørekort er klar til afhentning, i den SMS vil der stå hvornår du kan afhente dit pas.

Hvis du vælger dokumentboksen skal du bruge den pinkode der kommer i SMS'en.

Bemærk: Nogle lande kræver, at passet er gyldigt seks måneder ud over rejsens varighed.

Foto

Borgerservice kan tage dit pasfoto. Det koster 120 kr. Der kan være udfordringer ved helt små børn.

Fordobling af gebyr

Hvis du har mistet dit pas eller fremviser et ødelagt pas, fordobles prisen på pas uanset alder, inkl. fingeraftryk. 

Spørgsmål og svar

Priser for pas 2021

  • 0-11 år: 150 kr.
  • 12-17 år: 178 kr.
  • 18-folkepensionist: 890 kr.
  • Folkepensionist: 378 kr. 

​Priserne er eksklusiv foto. I Borgerservice kan vi tage fotos af alle. Der kan være udfordringer af helt små børn. Det koster 120 kr.

Hvis du vælger at medbringe et foto selv, skal det være et fysisk billede som vi kan scanne ind.

Se kravene til billedet.

Kontakt Borgerservice

Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
Telefon

Mandag - fredag

9 - 14

I Borgerservice skal du altid bestille tid før du møder op. Vær opmærksom på, at du skal bære maske i Borgerservice, hvis du er over 12 år.
Der skal ikke fremvises coronapas, når du skal i Borgerservice.