Kvalitetsrapporter er afskaffet fra 2022
Som følge af den brede aftale om fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem (nyt vindue) er kravet om kvalitetsrapporter afskaffet fra 2022.
Derudover besluttede Skole- og Børneudvalget - i tråd med corona-frihedsgraderne - at der ikke skulle udarbejdes kvalitetsrapporter for 2020 og 2021. Du kan læse mere om beslutningen i referatet fra den 17. august 2021.
Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de både de nationale politiske mål og de mål, Roskilde Byråd har vedtaget for skolerne.
Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år og har fokus på faglige resultater, trivsel og inklusion, suppleret med overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Rapporten indeholder de data, som bekendtgørelse for kvalitetsrapporter i folkeskolen foreskriver.
Kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/19
Generelt placerer Roskilde Kommune sig over landsgennemsnittet på alle parametre for elevernes faglighed, hvilket også må være forventeligt ud fra deres sociale og økonomiske baggrund. Med hensyn til elevernes trivsel viser resultaterne fra skoleåret 2018/2019 et niveau tæt på landsgennemsnittet.
Kontakt Skole og Børn
4000 Roskilde
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage. |
Hvis du vil sende personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger, anbefaler vi, at du sender sikker post til os.